Frank Sejersen

Lektor

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Strandgade 102
1401 København K

Kontor: H, 306
Telefon: +45 353-29667
Telefon (Sekretariat): +45 353-28900
E-mail: sejersen@hum.ku.dk

Primære forskningsområder

Arktiske kultur- og samfundsstudier med særlig vægt på nutidige forhold i Grønland og Canada. Forskningen baseres primært på antropologisk metode og teori. Der er seks problemfelter, der har min særlige interesse:

1. Industrialisering og storskalaprojekter i Grønland
2. Klimaændringer
3. Udnyttelsen af de levende ressourcer og naturforvaltningen
4. Indfødte folks rettigheder og selvstyre
5. Arktisk antropologi og forskningshistorie
6. Urbanisering
7. Økonomiske strategier

Forskningen i hyperindustrialiseringen i Grønland, storskalaprojekterne, lovgivningen og debatterne fokuserer på, hvorledes man er ved at omtænke det grønlandske samfund og forventningerne til borgerne. En del af denne forskning koncenterer sig om hvorledes store projekter og teknologier diciplineres og tænkes for at gøre dem gennemførlige.   

Forskningen i klimaændringer fokuserer på de store konsekvenser det har for de arktiske samfund, og hvorledes tilpasningsstrategier udvikles, herunder hvorledes samfundene forholder sig til de forestående økonomiske og geopolitiske udfordringer. Ligeledes diskuteres tilpasningsstrategierne i forhold til teorier om resilience, adaptation og vulnerability, hvor mit fokus især er at indtænke agency og entreprenør dimensionen.

Min forskning i udnyttelsen af de levende ressourcer og naturforvaltningen omfatter bl.a. diskussioner om vidensproduktion og vidensudveksling (fx lokal viden, biologisk viden), forvaltningspolitik og opbygning af nye forvaltnings-institutioner, naturopfattelser og de afledte forvaltningskonflikter, herunder problematikker knyttet til bæredygtig udvikling, miljøbevægelser, landskabsopfattelser og globaliseringsprocesser.

Forskningen i indfødte folks rettigheder angår både repræsentationsproblematikker, politiske symboler, landkravs- og selvstyreprocesser i Arktis, Grønlands selvstyre samt de politiske processer på globalt niveau.

Forskningen i den arktiske antropologi berører antropologiens forskningshistorie i Arktis og dens forskellige vægtninger af metoder og teorier, og de konsekvenser de har for studierne af lokalsamfundene, herunder forskningens relation til koloniserings- og afkoloniseringsprocesserne (fx forskningsetik og feltarbejdsmetode).

Forskningen i urbanisering i Arktis relaterer sig både til ændrede økonomiske strategier, selvstyre og nye former for landskabsudnyttelse, som det afstedkommer, primært i Grønland.

Forskningen i økonomiske strategier fokuserer på hvorledes aktører (herunder entreprenører) udarbejder strategier som integrerer flerer niveauer (individ, hushold, sektor, lokalsamfund, region og nation), og hvorledes for eksempel turisme-industrien i grønland forsøger at skabe holdbare relationer mellem de forskellige niveauer.

Tematisk specialisering:
Miljøantropologi, tværkulturelle studier, forvaltningspolitik og lokal naturudnyttelse i en globaliseret verden samt indfødte folks rettigheder. Koloniserings- og afkoloniseringsprocesser, etnicitet samt antropologisk forskningshistorie i Arktis. Klimaændringer og klimatilpasning i Arktis og Grønland. Debatter og forestillinger om modernisering og vækst.

Regional specialisering:
Arktis med særligt fokus på Grønland (specielt Vestgrønland). Feltarbejde i Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk.

Undervisningsemner:
Antropologisk teorihistorie og kulturanalyser i Arktis, forskningshistorie, globalisering, etnicitet-processer, politiske og økonomiske forhold, naturforvaltning, tværkulturelle problemstillinger, samt traditionelle/nutidige kulturelle og samfundsmæssige forhold i Arktis (fx social organisation, udveksling, økonomi og landkrav).

Aktuel forskning

Is, klima og udvikling i Grønland

Forskningsprojektet fokuserer på, hvorledes forskellige grupper og institutioner i det grønlandske samfund forholder sig til de nye udfordringer, som klimaændringerne lægger op til, og hvordan de navigerer i en verden, hvor de både skal understøtte eksisterende erhverv men også stimulere øget økonomisk vækst og større selvbestemmelse gennem etablering af storskalaprojekter. Klimaændringerne er blot blevet endnu en faktor, som skal integreres i den nuværende reevaluering og genforhandling af samfundsstrukturen og de fremtidige økonomiske, politiske og erhvervsmæssige forhold. Konsekvenserne af klimaændringerne går på tværs af eksisterende dagsordner, vidensregimer, perspektiver og forventninger i samfundet. Projektet undersøger, hvorledes lokale aktører forstår og håndterer klimaændringerne, samt hvorledes institutioner integrerer forskellige skalaer i deres forståelsesrammer, og hvorledes de adresserer kapacitetsopbygning og mulighederne for agens i deres tilpasningsstrategier. Studiet af tilpasningsstrategier vil bl.a. lede til en diskussion af risikohåndtering og de begreber, som knytter sig til dette felt (så som resilience). Specielt fokus vil være på den hyperindustrialisering, som diskuteres i Grønland og som ofte tilskrives de nye muligheder opstået som konsekvens på et mere åbent Arktis grundet klimaændringer.

Forskningen er blevet gjort mulig gennem en 5-årig bevilling fra European Research Council (ERC) givet til forskningsprojektet Waterworlds ledet af professor Kirsten Hastrup. Læs mere om Waterworlds på http://waterworlds.ku.dk/