Tsunamien i Tranquebar: Fiskersamfundet fra kollaps til rekonstruktion – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Afsluttede projekter, centre og netværk > Tsunamien i Tranquebar

Tsunamien i Tranquebar: Fiskersamfundet fra kollaps til rekonstruktion

Fiskernes tidligere beboelseskvarter

Kollektivt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet og TK Foundation
Forskningsleder Esther Fihl og forskningsassistent Frida Hastrup

Fiskeri har traditionelt beskæftiget langt den største del af befolkningen i landsbyen Tranquebar på Coromandelkysten i det sydlige Indien. Den 26. december 2004 blev dette forhold brutalt forandret, da flodbølgen efter jordskælvet ved Indonesien med ét slag næsten totalt udslettede fiskerkastens del af Tranquebar. Flere hundrede mennesker omkom, ligesom hytter, både og de traditionelle katamaraner blev destrueret. Cirka 5.000 mennesker måtte efterfølgende genhuses.

Denne katastrofe udgjorde ikke kun personlige tragedier for de berørte fiskerfamilier, men har også i videre forstand fået de eksisterende sociale strukturer til at vakle. Det sociale netværk via slægtskab er delvis sat ud af kraft, og forholdet mellem generationer og køn er kraftigt forrykket på grund af de mange dødsfald. På en tragisk baggrund er der i Tranquebar således netop nu en unik mulighed for at studere et lokalsamfund under voldsom forandring.

Siden begyndelsen af 1980’erne har Esther Fihl gennem tilbagevendende etnografiske feltarbejder beskæftiget sig med netop kystfiskerne i Tranquebar. I fokus for hendes forskning blandt fiskerne har været de sociale og kulturelle transformationsprocesser internt i fiskerkasten og i forholdet til andre kaster i området. Blandt andet har hun fulgt de kulturelle implikationer af indførelsen af nye fisketeknikker og betydningen af nye måder at fordele overskuddet fra fiskesalget. I de senere år er flere lokale NGO’er desuden dukket op, hvilket illustrerer interessante ændringer i de lokale opfattelser af socialt ansvar, kønsroller og solidaritet i lokalsamfundet. I dette arbejde ligger således ca. 25 års indsamlet materiale, som nu tjener som baggrund, imod hvilken tsunamiens effekter på kort og langt sigt vil kunne efterspores.

Nødhjælpfasen er overstået i Tranquebar. De internationale hjælpeorganisationer har trukket sig ud, og lægeholdene er rejst. Den eksterne opmærksomhed om katastrofen er altså kraftigt aftaget.

Med Frida Hastrups feltarbejde i Tranquebar i februar og marts 2005 er Esther Fihls hidtidige etnografiske materiale om dette fiskersamfund nu suppleret med nye data om, hvordan fiskerne selv håndterer genopbygningen af deres samfund, og hvorledes de interagerer med lokale og statslige indiske myndigheder samt internationale interessenter. De opdagelser, der knytter sig hertil, er desuden relevante i en større teoretisk sammenhæng, fordi de i bredere antropologisk forstand knytter an til spørgsmål om, hvordan mennesker genetablerer et hverdagsliv efter sociale og naturlige katastrofer. Formålet med Frida Hastrups indsamling af etnografiske feltdata for Esther Fihl er på denne baggrund at kunne dokumentere fiskernes håndtering af katastrofen, efter at en del af deres livsgrundlag med et blev taget fra dem. Frida Hastrups feltarbejde har tillige tjent som baggrund for formuleringen af en ph.d.-ansøgning, som senere blev støttet af FKK (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation).

Se omtale af afhandlingen