Arktiske diskurser og klimaændringer i Grønland – Københavns Universitet

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Resize Print Bookmark and Share

Tværkulturelle og Regionale Studier > Forskning > Eskimologi > Arktiske diskurser og ...

Arktiske diskurser og klimaændringer i Grønland

Projektperiode: februar 2008 - 2011
Ph.d.-studerende Lill Rastad Bjørst, Cand. mag i Kulturstudier og Eskimologi

Klimaet på kloden er ved at ændre sig radikalt, og den relaterede politiske og videnskabelige debat er intensiveret betydeligt de seneste år. I disse debatter fremstilles inuit meget ofte som de første vidner til og ofre for, hvad der på globalt plan omtales som ‘den store katastrofe’. Min hypotese er, at klimadebatten har givet inuit en unik og uventet politisk platform, hvorfra de har mulighed for at agere kreativt på den internationale arena.

 

     

 

I mit projekt ønsker jeg at diskutere følgende overordnede problemstillinger:

  • Hvad kendetegner de globale diskurser om klimaændringer i Arktis?

  • Hvordan agerer inuit i den globale klimadebat?

  • Hvordan forholder inuit sig til klimaændringer lokalt og globalt?

  • Hvorledes opfattes risikoparametre og tilpasningsstrategier af arktiske aktører (herunder de arktiske stater)?

  • Hvorledes bliver de grønlandske klimarelaterede ’katastrofer’ beskrevet i forhold til tidligere historiske ’katastrofer’?

  • Hvilke narrativer skabes om inuit i klimadebatten?

  • Hvad er motiverne bag nye og gamle dagsordner i klimadebatten?

Formålet med dette ph.d.-projekt er at skabe ny viden om den menneskelige forståelse og håndtering af klimaændringerne i Arktis. Af speciel interesse er, hvilken stemme inuit har i den globale klimadebat, og hvilke kulturelle diskurser, der etableres. Dette er interessant, da Grønland og Arktis netop nu er i centrum for hele verdens opmærksomhed. Inuitleder Sheila Watt-Clotier fik sommeren 2007 FNs Mahbub ul Haq Award for ”Exellence in Human Development” på baggrund af hendes store arbejde i klimadebatten. Ved overrækkelsen gav hun denne beskrivelse af situationen:

”The world must pay attention to what’s happening to Arctic communities because we are the early warning system for the rest of the planet” (Agence France Press 2007).

Jeg vil analysere, hvordan inuit bruger, bliver brugt og lader sig bruge som dette nye ”early warning system”, hvor de tilskrives rollen som vidner til klimaændringer og kendere af miljøet. Herunder vil det blive undersøgt, hvorledes det vil påvirke repræsentations-formerne i den offentlige, politiske og akademiske debat, og i hvilken grad klimadebatten konstituerer en ny platform, hvor inuit kan agere politisk for at skabe synlighed, opmærksomhed og bevidsthed om arktiske forhold og kultur for resten af verden.

Et vigtigt element ved analysen vil ligeledes være at undersøge, hvorledes de forskellige aktører opfatter og håndterer risiko. Hvad betyder det at blive udråbt til at leve i en natur ’of risk’ og være i eventuel fare med en kultur ’at risk’? Hvad består denne risiko af for inuit og resten af verden? De arktiske folks situation og forhold italesættes nu som en fast del af den nationale og globale klimadebat, hvilket har stor indflydelse på, hvordan inuit selv kommer til at tilpasse sig de nye forhold.

Den genoplivede debat om retten til Arktis placerer inuit i en ny politisk situation, hvor deres rettigheder og muligheder kan blive udfordret såvel som udvidet. De arktiske selvstyreområder domineret af inuit (fx Nunavut og Grønland) stiller nu egne krav til resten af verden og forsøger at påvirke og få så stor indflydelse på de dominerende diskurser om klimaændringer som muligt. Klimadebatten har forvandlet verden til én klode, der både skal tage risiko og ansvar, og globaliseringsprocesserne synes på den måde at være intensiveret.

Som empirisk materiale vil jeg trække på en række forskellige kilder. For det første vil jeg sikre mig et lokalt grønlandsk perspektiv gennem antropologisk feltarbejde (deltager-observationer, interviews og fokusgruppedialog med brugergrupper, organisationer og institutioner (fx kommuner) i Grønland). For det andet vil et institutionelt perspektiv fremkomme gennem analyser af ICC, Grønlands Hjemmestyres og Miljøstyrelsens oplysningsmaterialer og håndtering af klimadebatten. Sidstnævnte institution har blandt andet forestået en kampagne i Grønland til oplysning om de fremtidige klimarelaterede udfordringer. Perspektivet vil blive styrket af min deltagelse i konferencer og seminarer om klimaændringer, som de to institutioner deltager i. Endelig vil jeg løbende analysere, hvad jeg kalder mediernes perspektiv, som er de debatter og artikler, som forefindes i primært den danske og grønlandske presse, men også internationalt.

Projektet skriver sig ind i en større international politisk og videnskabelig satsning på klimaområdet, men bidrager med et humanistisk perspektiv, som ofte mangler, da klimadebatten primært er drevet af naturvidenskaberne. Jeg har ønsket at igangsætte projektet i begyndelsen af 2008 både for at gøre projektet til en del af aktiviteterne knyttet til IPY og for at kunne følge debatten og forberedelserne op til klimatopmødet i København i december 2009.

Projektet er en del af Det Humanistiske Fakultets klimasatsning og tilknyttet Forskningsprojektet Waterworlds på Den Samfundsvidenskabelige Fakultet samt det interdisciplinære netværk ”Exploring the cultural dimension of climate change” også på Københavns Universitet.