Tværkulturelle og Regionale Studier > Forskning > Komparative > Afhandlinger > Exploring Central Asia > Esther Fihls disputats

Esther Fihl: Exploring Central Asia. Collecting Objects and Writing Cultures from the Steppes to the High Pamirs 1896-1899. Vol. I og II. Thames and Hudson. Rhodos International Science and Art Publishers 2002. 736 bogsider med 515 illustrationer, heraf 165 i farver.

Doktordisputats forsvaret 26.9. 2002 ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

• Handlingen blev ledet af dekan John Kuhlmann Madsen.
• Officielle opponenter var Direktør Dr.phil.habil Claus-Peter Haase, Museum für Islamische Kunst, Berlin og lektor Dr.phil.habil. Wolfgang Scharlipp, Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.
• Af tilhørerne opponerede professor, dr. phil. Kirsten Hastrup, Institut for Antropologi, Københavns Universitet (ikke medlem af bedømmelsesudvalget).
• Graden blev konfereret den 5. november 2002.

Det er afhandlingens mål ud fra et etnografisk synspunkt at fremlægge og analysere det efterladte materiale fra 1. og 2. danske Pamirekspedition, som fandt sted 1896-97 og 1898-99 og blev ledet af Premierløjtnant Ole Olufsen.

Materialet rummer det ældste danske materiale indsamlet blandt nomader og består blandt andet af ca. 700 genstande hjembragt til Etnografisk Samling, Nationalmuseet. De nedskrevne beretninger og indsamlede genstande er imidlertid ikke alene inddraget i relation til at belyse sociale og kulturelle aspekter af livet blandt den gruppe af centralasiater, om hvem teksterne er forfattet, og blandt hvem genstandene er indsamlede, men anvendes i analysen tillige til at belyse den specifikke tid og det særlige akademiske miljø i Europa, hvorfra ekspeditionerne udgik.

I afhandlingen redegøres for de praktiske situationer, i hvilke de danske opdagelsesrejsende arbejdede med at indsamle genstande og informationer, mens de rejste rundt i et område af Centralasien under hastig politisk og kulturel forandring. På stepperne mellem Det kaspiske Hav i vest og den kinesiske grænse i det bjergrige Pamir i øst ekspanderede en hastigt voksende zar-russisk kolonimagt, der siden 1870'erne gradvist havde gjort khanatet i Khiva og emiratet i Bukhara til vasalstater, mens dele af det øvrige område allerede i ti-året forinden var blevet underlagt direkte russisk militær administration.

Syd for denne region ekspanderede i Hindu Kush et konkurrerende imperium. Det drejede sig om Britisk Indien, der her i slutningen af 1800-tallet også søgte at gøre sin indflydelse gældende i Afghanistan. Denne stormagtspolitiske situation prægede i høj grad ekspeditionernes arbejdsbetingelser.

Gennem indgående analyser af de rige tekniske detaljer i de indsamlede genstande, påvises det, at genstandene i sin tid blev udvalgt og klassificeret af indsamleren og museet på basis af en akademisk strategi udsprunget af en ganske bestemt faglig etnografiopfattelse, som var rådende i 1890'erne. Man mente således, at det var muligt på baggrund af genstande alene at henføre de centralasiatiske folkeslag til et bestemt kulturelt "standpunkt" blandt alle verdens folkeslag. Dette kunne ske gennem en definition af kompleksitetsgraden ved de teknikker, der var anvendt i genstandenes fremstilling og dekoration. Derfor blev genstande generelt betragtet som de mest objektive midler til studiet af de kulturtrin, som historien tavst forbigår.

I afhandlingen analyseres, hvorledes ekspeditionsdeltagerne gennem skriftlig fremstilling og indsamling af genstande formidlede deres erfaringer med det praktiske liv i 1890'ernes Centralasien og iscenesatte centralasiaterne for et europæisk/dansk publikum af læsere og museumsgængere. Fokus er på det komplekse samspil mellem på den ene side produktionen af disse repræsentationer og på den anden side de fire danske opdagelsesrejsendes sociale sfærer.

Teoretisk indskriver afhandlingen sig i den antropologiske repræsentationsdebat. Som et stykke vidensantropologi sigter den på at dokumentere og give plads for en generel indsigt i den måde og de betingelser, hvorunder materiale og oplysninger af etnografisk karakter kan være indsamlet og produceret.

Afhandlingen er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og indgår i fondets publikationsserie om Dansk Nomadeforskning. Det danske Resumé er trykt med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.

Engelsk tekst på de to bøgers smudsomslag, læs her  
Carlsbergfondets publikationer om nomader, læs her
Forskerteam på Carlsbergfondets nomadeprojekt, læs her