Tværkulturelle og Regionale Studier > Forskning > Komparative > Igangværende forskningsprojekter > Bodil Koch

Politikeren, protestanten og personen Bodil Koch i ekstremernes århundrede

Forskningsprojekt af Birgitte Possing

Bodil Koch, teolog, provokatør, kirke- og kulturminister (1903-1972) har hidtil haft en mærkelig kluntet og modsatrettet plads i dansk historie. I sin levetid og i sit politiske virke stillede hun gang på gang ubehageligt kritiske spørgsmål – også til sine egne i Socialdemokratiet og til sin egen regering. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinien: Hun var imod Vesttysklands optagelse i Nato, imod atomoprustningen, imod USA’s intervention i Vietnam og hun talte tidligt ulandenes sag. Inden for sine ressortområder reformerede hun folkekirken radikalt og demokratiserede adgangen til kultur- og kunstlivet. Hun var socialdemokrat, men bekæmpede enhver form for ’ isme’, både til højre og til venstre i dansk og international politik. Politik var for hende, hvad hun kaldte ’en forpligtelse over for medmennesket’. Derfor er hun svær at placere; til gengæld skabte hun som minister politiske alliancer, der var utænkelige for andre politikere under den kolde krig. Hun sad som minister uafbrudt i 17 år og var én af partiets store stemmeslugere; derfor var hun ikke nem at smide ud, selv om hun var på kanten af eksklusion op til flere gange.

Der er ikke skrevet meget om hende eller hendes indsats, men hun er dog indskrevet i historiebøger, leksika og diverse mindeskrifter, der udkom efter hendes død i 1972. Nogle historikere og politikere har hævdet, at hun ikke spillede anden rolle i dansk politik end rollen som ’manegeklovn’. Udtrykket stammer fra hende selv og pegede selvironisk på, at hun sagde det, der burde siges, men som helst ikke måtte udtrykkes offentligt. Andre hævdede på tværs af partiskel, at hun var én af de mest betydningsfulde danske politikere i efterkrigstiden. Dikotomierne har således indtil nu karakteriseret hendes eftermæle, - dikotomier, der stadig står uundersøgt. Bogen vil foretage en analyse af disse.

Den første problemstilling er at identificere Bodil Kochs betydning og politiske evner i de for den danske velfærdsstat vigtige 20 år efter afslutningen af 2. Verdenskrig: Hvordan og hvorfor vandt hun en så enestående appel i befolkningen og fik så stor politisk gennemslagskraft uden tilsyneladende at sætte sig håndterbare spor? – Skyldtes hendes brede appel en sjælden kombination af et hidtil udokumenteret organisatorisk talent og en på én gang begavet og naiv åbenmundethed eller en usædvanlig politisk tæft? Svaret er ikke enkelt. Bodil Koch havde hverken teknisk eller økonomisk indsigt, men brugte sit politiske sindelag til over for brede sociale grupper at nedbryde flere mure: Bl.a. organiserede hun den stærke kvindegræsrodsbevægelse Folkevirke under og umiddelbart efter krigen på tværs af højre og venstre, land og by, troende og ateister, og hun nedbrød den historiske mur mellem socialdemokratiet og folkekirken. Hvilke teknikker brugte hun? Hvordan var hun kontroversiel? Hvordan var hun konventionel? Hvad var hendes agenda, at hun kunne udvide det traditionelle forum for politisk tale med en gennemført brug af kunst, poesi, evangelisk tro og international inspiration? Hvordan og hvorfor lykkedes det hende at gå på tværs af de herskende koldkrigsfronter i Danmark såvel som i udlandet? I hvilket omfang havde hendes position at gøre med hendes køn i en regering, domineret af mænd?

Den anden problemstilling fokuserer på hendes politisk-kulturelle image: Hun kom til at fremstå som en af de markante afvigere i et parti, hvori solidaritet var og havde været en historisk nødvendighed. Bodil Kochs offentlige kritik af sin egen regerings udenrigspolitik chokerede partifæller såvel som offentlighed. Hvordan kunne hun på den baggrund fastholde sin politiske position som minister i en ubrudt periode fra 1953-1968? Blev hun brugt af Socialdemokratiet som “buffer” over for venstrefløjen? Eller overbeviste hun faktisk sine partifæller med sit visionære håb om et rummeligt demokrati samtidigt med at spidde den lammende, oprustende destruktivitet i ekstremernes 20. århundrede?
Projektets teori er, at hendes gennemslagskraft kan forklares ved, at syv af århundredets vigtigste og principielt uforenelige hovedstrømninger krystalliseredes i hendes politiske vision og personlighed, nemlig: socialdemokratismen, kulturradikalismen, den borgerlige liberalisme, kommunismen, nygrundtvigianismen, den lutherske protestantisme og feminismen. Og at disse krydsninger i hendes vision på den ene side gav hende en hidtil uset demokratisk gennemslagskraft, men på den anden side gjorde hendes projekt uigennemførligt. Internationalisme stødte sammen med nationalismen, tro med ateisme, liberalisme med socialisme og feminisme. Synsvinklen er at portrættere en poetisk kulturpersonligheds gennemslagskraft og betydning i uforenelige politisk-kulturelle miljøer. Projektet er et prismeportræt, der spejler ekstremerne i en kold og kulturelt vild tid, der på en og samme gang etablerede stabilitet og opbrud i det 20. århundrede.

Der gøres således op med den klassiske biografis fokus på den usædvanlige ener og sættes i stedet fokus på det dynamiske forhold mellem livsværket på den ene side og de samtidige hovedstrømninger på den anden side. Det teoretiske afsæt ligger, dels i den historisk-biografiske tradition fra Plutarch (125 AD), Plehanov (1898), Bertaux (1981), Edel (1984), Levi (1989) og egne arbejder i og om genren (1992, 1997, 2001). Dels i Hobsbawns (1996) arbejde med ekstremernes århundrede. Endelig forstås kønnet som performance gennem Butler (1999). Forestillingen er, at en bog, som forsøger sig som fortællende portræt, koncentreret om ekstremer og modsætninger under den kolde krig i Danmark, vil kunne nuancere noget af den danske historieskrivning, trække internationale perspektiver og kvalificere udviklingen af den biografiske genre. Den forsøger samtidig at tematisere et par nye spørgsmål inden for diskurserne om magt og køn. Planen er at skrive bogen på dansk og straks derefter at omarbejde den til et engelsk publikum.

Kilderne er Bodil Kochs arkiv, herunder hendes upublicerede foredragsmanuskripter samt diverse artikler af og om hende, dele af udenrigsministeriets og kirkeministeriets arkiver, diverse dagblades arkiver, ministermødeprotokollerne, Folkevirkes arkiv, Danmarks Radios båndarkiv, samtidshistorisk sekundærlitteratur samt en række interviews med centrale personer.