Arbejdsmiljørigtig indretning på ToRS – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Om instituttet > Arbejdsmiljø > Indret dit kontor

Indret dit kontor på en arbejdsmiljørigtig måde

Indledning

Denne folder er ment som en hurtig introduktion til nyansatte, så de kan få indrettet deres arbejdsmiljø på kontoret på en arbejdsmiljømæssig korrekt måde. Andre ansatte kan også med fordel lade sig inspirere. Husk altid at den bedste arbejdsstilling er den næste. Meget inspiration er hentet fra materialet ”Os og computerne” formuleret af arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut Anette Tørning fra Arbejdsmiljøsektionen ved Københavns Universitet, samt materiale fra fakultetet og nettet. 

Indhold 

  1. Kontorstol
  2. Bord
  3. Skærm
  4. Bærbar PC
  5. Manuskriptholder
  6. Tastatur
  7. Mus
  8. USB nøgle
  9. CPU holder
  10. Ledninger
  11. Lys (naturligt)
  12. Lys (kunstigt)
  13. Telefon
  14. Reoler
  15. Backup strategi
  16. Virus, spam og netværk
  17. Forebyg skader gennem øvelser mv.
  18. Luft ud
  19. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant

1. Kontorstol

Læs manualen og lær din stol at kende! Mange kender ikke alle de funktioner, deres stol har. Manualen sidder indimellem under stolen.

Kontorstolen skal have 5 hjul, være stabil og kunne justeres. Stolehøjden skal være sådan, at du kan nå jorden eller en fodskammel med flad fod, og underarmene kan hvile på bordet med afslappede skuldre. Typisk skal stolehøjden kunne reguleres i intervallet 40-60 cm. Har du et hæve-sænke bord, er det ofte en fordel at stolen kan hæves endnu højere, så den kan fungerer som en såkaldt ståstøtte stol.  Til toppen

Stolesædet bør have en trinløs vippefunktion, så der er mulighed for variation af arbejds-stillinger. Ofte opnås en sundere siddestilling, når sædet hælder lidt fremad. I den stilling vipper bækkenet lidt fremad, og man får en mere åben vinkel i hofteleddet (over 90 grader), ligesom en rytters siddestilling. Denne bækkenstilling gør det nemmere at opretholde lændesvajet og derved aflaste ryg og nakke. 

Silhuet af siddestilling med A: fremadvippet og B: bagudvippet bækken. Kilde: Lise Ahlmann, Anatomi og bevægelse, 1996. Christian Ejlers Forlag.

Sædedybden bør kunne tilpasses så den svarer til 2/3 del af lårlængden på dig. Sædet må ikke presse ind i baglåret eller knæhasen. Det hæmmer cirkulationen og kan give snurrende fornemmelser og hævelse i ben/fødder.

Ryglænet skal støtte i lænden; ikke oppe ved skulderbladene! Lad være med at bruge ryglænet hele tiden. Ryk frem på sædet indimellem og sid uden rygstøtte for eksempel når du skriver. Når du holder pause, taler i telefon etc. kan du læne dig godt tilbage og rigtigt nyde dit ryglæn. Variation er den bedste aflastning for ryggen.

Armlæn frarådes som regel ved skærmarbejde, da de ofte er mere i vejen end til gavn. Har stolen armlæn, skal de kunne indstilles i højden og de må ikke forhindre at stolen kan komme helt ind til bordet.  Til toppen

Indstilling af stol

Start med at indstille stolen, med begge fødder i gulvet. Det anbefales, at sædet hælder let fremad, da det understøtter en god stilling af rygsøjlen. Hvis du anvender fodtøj med forskellig hælhøjde, skal stolen indstilles herefter. 

Indstil sædedybden så der er en håndsbredde mellem dine knæhaser og stolesædets forkant. 

Indstil ryglænet så det støtter i dit lændesvaj, ikke mellem skulderbladene. 

Armlæn skal indstilles, så de ikke hindrer dig i at komme helt ind til bordkanten. 

Fodskamler bør kun anvendes, hvis det ikke er muligt at indstille stol og bord i den korrekte arbejdshøjde.

Kontorstolen skal ikke indstilles en gang for alle, da ingen siddestilling er god for kroppen i længere tid. Juster sædehældning, siddehøjde, ryglænet mv. flere gange dagligt, så du variere din arbejdsstilling.

Hvis du er så heldig at have et hæve/sænkebord, skal det indstilles efter stolen: Bordet skal være så højt, at underarmene kan hvile på bordpladen med overarmene hængende ned langs kroppen og afslappede skuldre, når man arbejder med tastatur og mus. Albuerne skal kunne holdes så tæt på kroppen som muligt, og når man har en 90 graders vinkel i albueleddet, skal hele underarmen være understøttet af bordpladen. Til toppen

2. Bord 

Bordet skal kunne tilpasses i højden til den person der arbejder ved bordet, men det ikke et krav, at det skal være et hæve/sænke bord. Den samlede tykkelse på bordpladen og eventuelle tværpinde (sarg) må ikke overstige 5 cm. Bordet bør være så dybt og bredt, at du har god aflægningsplads og kan hvile armene foran tastaturet. Har du en traditionel dyb skærm, bør bordet være minimum 100 cm dybt. Anvendes fladskærme kræves minimum 80 cm. Bordet bør være så dybt, at det er muligt at hvile underarmene foran tastaturet. Der bør være god plads til musen, fralægning af papirer, telefon, regnemaskine, mv. 

For at undgå overbelastning af ryg, nakke, skuldre og arme er det vigtigt, at arbejdet fortrinsvis kan udføres tæt ved kroppen, og inden for såkaldt normal arbejdsafstand og arbejdsområde.  Til toppen

Telefonen og andre hjælpemidler som f.eks. regnemaskine skal placeres indenfor normal arbejdsafstand og omkring kroppens midterlinje.

Normal og maksimal arbejdsafstand og arbejdsområde for hænderne fremgår af følgende tegning

Figur 1. Normal og maksimal arbejdsafstand og arbejdsområder (At-meddelelse nr. 1.01.14 December 1998) 

Bordene skal være udformet således, at der er god plads til benene. Der må ikke være skuffer, bordben, ledninger eller lignende, som begrænser dig indenfor dit arbejdsfelt. Til toppen

Underarmen skal kunne hvile på bordet. Her kan et bord med buet forkant (gravid-udskæring) være en fordel. Når du arbejder, skal armene hænge ned langs kroppen med afslappede skuldre. Albuen bør være bøjet lidt over 90 grader. Er dit bord for højt, vil du løfte skuldrene og derved få gener fra nakke og skulderregionen. Er bordet for lavt, vil man sidde og runde i ryggen, med deraf følgende gener i ryg og nakke.

Har du et hæve/sænke bord, kan du tilpasse bord og stol i forhold til de siddestillinger, du ønsker. Kan bordhøjden ikke justeres i det daglige, indstiller du først stolen og derefter bordet så det passer til stolehøjden. Ikke så få ”glemmer” at bruge deres hæve-sænke bord. Prøv at lægge en fast plan for hvornår du ændrer indstillingen. Hæv f.eks. bordet efter frokost og arbejd stående resten af dagen. Til toppen

3. Skærm 

Skærmen bør stå således, at du sidder med siden til vinduet. Sidder du med ryggen til vinduet, kan lyset give irriterende reflekser i skærmen. Sidder du med ansigtet mod vinduet, bliver kontrasten mellem skærmbilledet og lyset fra vinduet for stor. Begge dele belaster øjnene, og man kniber øjnene sammen, hvilket kan give hovedpine. Husk at tage hensyn til at lysindfaldet kan være meget forskelligt afhængigt af, hvad vej vinduerne vender. 

Skærmen bør have en placering, så den første linie du læser på skærmen er mindst 15 cm under det punkt, du ser på væggen, hvis du kigger lige ud. Du skal altså kigge skråt nedad ligesom når du læser en bog. Stil derfor skærmen (15-17 tommer) direkte på bordet. Større skærme kan have behov for at skulle sænkes. 

Afstanden til skærmen skal være 50-70 cm. - ca. en armslængde (gælder ved skærme på 15-17 tommer).

Skærmen skal være flimmerfri. Skærmens frekvens skal være min. 75 hertz.

Indstil skærmen, så skriftstørrelsen på de store bogstaver er minimum 4 mm høje, ved en læseafstand på ca. 50-70 cm.  Indstil linjeafstanden, så linjerne nemt kan skelnes fra hinanden.

Arbejd med mørk tekst på lys baggrund, så fremstår teksten tydeligst.

Fjern støv og andet fra skærmbilledet. Til toppen

4. Bærbar pc

Arbejd ikke med bærbar pc en hel arbejdsdag. Din bærbare pc skal kobles til eksternt tastatur, mus og skærm. Ønsker du ikke at bruge ekstern skærm, kan den bærbare pc placeres på en "forhøjer", så du får en god synshøjde på skærmen. Til toppen

5. Manuskriptholder 

Ved megen indtastning fra papirer bør du bruge en manuskriptholder. Den mest ergonomiske løsning er at anbringe den mellem tastatur og skærm. Derved undgår du en ensidig bøjning og drejning af nakken, samtidig belaster det øjnene mindst. Har du meget læsning, kan manuskriptholderen med fordel bruges som læsestativ, så du ikke belaster nakken ved at kigge ned i bordet.  Til toppen

6. Tastatur 

Tastaturet skal være fladt, højst være 3 cm højt udfor tredje tasterække, så du ikke bøjer opad i håndleddet. Sidder du med løftede hænder, arbejder underarmsmusklerne statisk, hvilket kan føre til f.eks. en tennisalbue. Der skal være plads til, at du som minimum kan hvile hænder og håndled på bordet foran tastaturet (10-20 cm). Optimalt bør du have støtte af hele underarmen. Nogle har gavn af en blød håndledsstøtte foran tastaturet. Der findes specielle tastaturer, som kan deles eller er opdelt i sektioner. Andre har en facon med andre krumninger end det traditionelle rektangulære tastatur. Tasterne skal være nemme at trykke ned.  Til toppen

7. Mus 

Prøv forskellige musetyper og find den, der passer dig! Vælg en mus, der passer til håndens størrelse, og hvor din hånd kan holdes i en stilling svarende til, hvis du skrev i hånden. Venstrehåndede bør have en mus tilpasset venstre hånd. Når du arbejder med musen, skal armen stadig hænge afslappet ned langs siden og du skal hvile på underarmen. Mange sidder med armen strakt frem foran kroppen og drejet ud til siden. Denne stilling er meget belastende for arm, skulder og nakke. Ved at bruge en alternativ mus fx en mousetrapper, som ligger foran tastaturet, holdes armene inde foran kroppen, hvilket kan mindske belastningen på skulder og arm.

Arbejder du langvarigt med musen, er det en god ide at skubbe tastaturet til side, så du får musen helt ind foran kroppen, hvilket er nærmere armens naturlige hvilestilling. Husk dog stadig at holde pauser og fjerne hånden fra musen, når du ikke bruger den. Undgå at ”knuge” musen og at sidde med din ”klikfinger” løftet. Indstil musens klik- og curserhastighed, så de passer til dig.  Til toppen

8. USB nøgle 

Anvender du USB nøgle skal stikket i CPU holderen være let tilgængeligt. Skal du helt om på bagsiden af CPU holderen, bør du anskaffe dig en forlængerledning med USB stik.Til toppen

9. CPU holder 

CPU holderen bør være ophængt under bordet for at give rengøringspersonalet de bedste betingelser for at gøre rent på kontoret.  Til toppen

10. Ledninger 

Alle ledninger bør være fastgjort (fx under bordet og langs væggen) for ikke være i vejen for rengøringspersonalet. Til toppen

11. Lys (naturligt) 

Der bør være effektiv afskærmning af sollys i form af persienner, gardiner eller lignende. Du skal placere skærmen, så du ikke får generende reflekser fra dagslys.  Til toppen

12. Lys (kunstigt)

Dårlig belysning bevirker, at man anstrenger øjnene. Den belastning kan være årsag til bl.a. trætte og tørre øjne samt hovedpine. De fleste kontorer har en almen belysning fra loftslamper (belysningskrav 200 lux). For at undgå reflekser i skærmen, må lampen ikke være lige over din sideplads. Reflekser i skærmen er generende.

Udover loftsbelysning skal du have arbejdslamper, som du bruger og kan indstille efter behov. Lamperne skal være justerbare og kunne give et godt lys (belysningskrav 500 lux) ved alle dine arbejdsområder. Det anbefales, at bruge lamper med asymmetrisk spredning af lyset, da de typisk ikke giver problemer med reflekser eller spejling i skærmen. Arbejdsbelysningen skal, hvis du er højrehåndet, placeres på venstre side, så lyset kommer ind fra siden. Der skal ikke lys på pc-skærmen, den afgiver tilstrækkelig lys til, at du kan læse den. Til toppen

Symmetriske lysende arbejdslamper 

    

En symmetrisk lysende arbejdslampe har det kraftigste lys umiddelbart under lyskilden og en spredning af lyset, der aftager med afstanden fra lampen. Denne lampetype kan i mange jobsituationer give reflekser i arbejdsfeltet, fordi den skal placeres umiddelbart over det man arbejder med for at give det optimale lys. Dermed kan den give reflekser i synsretningen. Til toppen

Asymmetrisk lysende arbejdslampe   

   

En asymmetrisk lysende arbejdslampe har typisk det kraftigste lys placeret 30-40 cm. foran lampen og dæmpet umiddelbart foran lampen. Lyset fra en asymmetrisk arbejdslampe er oftest med bløde overgange fra arbejdsområdet til de nærmeste omgivelser. En asymmetrisk lysende lampe vil, hvis den placeres 30-40 cm til venstre for arbejdsfeltet (hvis personen er højrehåndet) typisk ikke give anledning til reflekser eller spejlinger i arbejdsemnet (f.eks. computerskærmen). 

(forklaringen på forskellen mellem a- og symmetriske lamper er hentet fra http://www.hum.ku.dk/flytning/belysning.html ) Til toppen

13. Telefon og telefonkoder

Placer din telefon, så du ikke skal række langt for at nå den. Har du en servicefunktion, hvor du skal skrive ofte og meget i hånden eller søge på computeren, mens du taler i telefon, bør du have et headset. Klemmer du telefonen mellem skulder og øre, belaster du nakke og skulderregionen meget uhensigtsmæssigt. 

Det anbefales, at du bruger telefonkoder til telefonen, når du ikke er tilgængelig på kontoret. Telefonpersonalet, der svarer på din telefon, vil da kunne fortælle, hvornår du er tilbage. Koderne findes i personalehåndbogen. Man kan fx lukke sin telefon, hvis man har en studerende til vejledning eller er i møde for at undgå forstyrrelser. Til toppen

14. Reoler 

Ved reoler, arkivskabe m.v. bør der være plads til, at man frit kan bukke sig ned og rejse sig op. Arkivskuffer er ofte op til 75 cm dybe, hvilket stiller krav om ekstraordinær plads foran skabet, således at du kan sidde på hug foran skuffen, dvs. ca. 175 cm fra skabets forkant.

Ved opfyldning af reoler bør bøger og mapper, som bruges sjældent, anbringes øverst. Tungt materiale og andet som bruges ofte, bør anbringes i albuehøjde.Til toppen

15. Backup strategi 

Du skal udvikle en entydig back-up strategi som sikrer dit arbejde. Du bør ikke have dine dokumenter udelukkende på harddisken. Du kan anvende en USB nøgle, arbejde direkte på dit personlige drev eller bruge det som daglig backupdrev.

16. Virus, spam og netværk

En vigtig del af dit arbejdsmiljø er de computerprogrammer, du arbejder med. Det er vigtigt at de er opdaterede og at du sikrer din computer mod virus og spam. Se IT centrets vejledning.

17. Forebyg skader gennem øvelser mv 

18. Luft ud

Det er altid en god idé at lufte ud i løbet af dagen. Der vil altid være behov for tilførsel af frisk luft i et arbejdslokale. God ventilation giver mulighed for at sikre luftkvaliteten.

19. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant