Forside > Presserum > Presseklip-arkiv > Presseklip 2006 > Marts

Flere vil læse religionsvidenskab

Søgningen til religionsvidenskab på Københavns Universitet (KU) via kvote 2 er steget med 42 procent i forhold til sidste år. Ingolf Tuesen, leder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) på KU, er ikke overrasket over den dramatiske stigning. Han ser det som et udtryk for en opmærksomhed mod det globale, som også er afledt af Muhammedkrisen. Ifølge lektor på TORS Mikael Rothstein er det et samfundsfagligt engagement, ikke en religiøs interesse, der gør de unge interesserede i religionsvidenskab. Religion bliver nemlig en stadigt mere betydningsfuld kulturfaktor, mener han. Søgningen til teologi er derimod faldet med 35 procent. Dekan på Det Teologiske Fakultet Steffen Kjeldgaard-Pedersen forventer dog, at faldet bliver mindre, når kvote 1-ansøgningerne foreligger til sommer.

Information 31-03-2006

Det sekulære samfund er en nødvendighed

Det danske samfund er blevet frit, åbnet og rigt ikke i kraft af, men i kamp mod kirke og kristendom. Det skriver lektor ved Religionshistorisk Institut på Københavns Universitet Mikael Rothstein i et indlæg. I hans øjne er demokrati og menneskerettigheder blevet til, idet mennesket har frigjort sig fra tanken om myter, magi og mirakler, og han tager derfor afstand fra holdninger som den, at kristendommen skulle være samfundets leverandør af værdier.

Kristeligt Dagblad

Danskere blandt de vilde muslimer

I Muhammed-sagen får mediebillederne af "den stakkels truede dansker" blot frygten for "de vilde muslimer" til at vokse, skriver nærorientalsk arkæolog Bo Dahl Hermansen og studieadjunkt fra Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet Ulla Prien i et indlæg. De refererer til tv-optagelser, som får én til at tro, at hele Mellemøsten står i flammer, og at muslimerne er parat til at kaste sig over danskere i området. Men forskerne pointerer, at de på deres egen tur til Iran oplevede stor åbenhed og interesse, og at ingen samtaler, selv om de havde været kritiske, endte uden forsikringer om, at sagen ikke har noget med danskerne personligt at gøre.

Weekendavisen 17-03-2006

Forsker: Ingen grund til bekymring

Københavns Kommune mistænker behandlingsstedet for narkomaner Narconon for at hverve medlemmer til Scientology. Religionshistoriker Mikael Rothstein fra Københavns Universitet, der i over 15 år har beskæftiget sig indgående med Scientology, mener dog ikke, at kommunen har grund til bekymring. Narconon er ikke en lyssky hvervecentral, fastslår han, men ideologisk og praktisk baserer den sig på L. Ron Hubbards lære, og det er klart, at ideologien smitter af på dem, der bliver behandlet. Scientology er dog ikke interesseret i at få mange svage og ustabile borgere ind i bevægelsen, mener Mikael Rothstein.

København (JP) 14-03-2006

Friheden er ikke grænseløs

Lektor ved Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen regnes som den forsker, der ved mest om muslimer og islam i Danmark. Det fremgår af et portræt, hvori Jørgen Bæk Simonsen understreger, at Muhammedsagen bør lære danskerne, at globalismen også er kommet til Danmark. Han undrer sig over, at mange danskere stadig ikke kan forstå, at de bor i et samfund under hastig forandring og med islam som landets næststørste religion. Nogle synes, at Jørgen Bæk Simonsen forstår muslimerne i Danmark lidt for godt i sin åbenlyse kamp for deres ret til at være her. Andre peger på, at han fornemt balancerer på en knivsæg mellem forskning og debat.

Berlingske Tidende 09-03-2006

Unge muslimer er kritiske over for imamernes ord

De unge muslimer følger ikke blindt, hvad deres imamer siger, viser et nyt speciale af Mette Krabbe, der læser religionssociologi på Københavns Universitet. De ældre muslimer er mere autoritetstro, men de yngre, der er vokset op i Danmark, forholder sig kritisk til imamernes udsagn. Det gør sig gældende på områder som ægteskab og jihad. Mette Krabbe har interviewet muslimer med tyrkisk baggrund, der jævnligt kommer i en moske.

Information 06-03-2006

Det er mere måden, de gør det på

Det er ikke billedforbuddet, men mere måden at afbilde profeten Muhammed, som bør være i centrum, når det skal afgøres, om Jyllands-Posten har overtrådt blasfemiparagraffen. Det mener Dorthe Bramsen, ph.d.-stipendiat fra Carsten Niebuhr-afdelingen på Københavns Universitet. Hun vurderer, at man kan argumentere for, at Jyllands-Posten har overtrådt blasfemiparagraffen. For når avisen bringer en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, kan man hævde, at avisen driver spot med og håner muslimers gudsdyrkelse.

Weekendavisen 03-03-2006