Dostojevskijs litterære hovedpersoner kæmper for en sag, har overbevisninger og diskuterer ideer, men ideerne er altid podet på personer. Det er personernes kamp med idéerne læseren følger, og ikke idéernes forsimplede legemliggørelse. Når Dostojevskij inkarnerer sine personer som levende, tvivlende og nogle gange provokerende stemmer, tvinger han læseren til at prøve at forstå hvad de egentlig har på hjerte. Og måske endda til at besvare nogle af deres umulige spørgsmål.