Ditte Boeg Thomsen

Ditte Boeg Thomsen

Postdoc

Primære forskningsområder

  • Børns sprogtilegnelse
  • Social kognition
  • Hukommelse og opmærksomhed
  • Autisme
  • Atypisk neurologisk udvikling
  • Psykolingvistik
  • Semantisk typologi
  • Feltlingvistik
  • Truede sprog
  • Otomí og nahuatl
  • Orientering og rumopfattelse

Aktuel forskning

Jeg er sprogforsker med ekspertise i forholdet mellem sprog og kognition, i børns sprogtilegnelse og i feltlingvistik.
    Min forskning i de tre områder er bundet sammen af min interesse for det stærke gensidige samspil der findes mellem sprog og kognition. På den ene side påvirker kognitive processer som mønstergenkendelse og abstraktion vores måder at lære, forstå og producere sprog på, og på den anden side påvirker det sprog vi oplever, vores opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Vores forståelse af dette samspil kan bl.a. hjælpe os til at støtte både typisk udviklede børn og børn med særlige vanskeligheder i deres sproglige, kognitive og sociale udvikling.
    En måde at undersøge dette samspil på er at undersøge hvad der sker når børn tilegner sig sprog. Kan vi se at børns måder at tænke og huske på forandrer sig i takt med at de opbygger et stærkere og mere komplekst sprog? Og kan vi omvendt se at børn trækker på generelle kognitive evner når de lærer sprog, så de fx har lettere ved at lære nye grammatiske mønstre des bedre deres hukommelse er i forvejen? Det er centrale spørgsmål i min forskning i børns sprogtilegnelse.
    Vi kan også undersøge samspillet hos voksne, og her er en frugtbar indgangsvinkel at sammenligne måder at tænke og huske på hos folk der taler sprog der adskiller sig kraftigt fra hinanden. Kan vi se forskel på hvilke aspekter af situationer folk rutinemæssigt lægger mærke til og senere kan huske? Og kan vi forklare disse kognitive forskelle ud fra forskelle på hvad sprogenes grammatikker gør det nemt, svært eller endda nødvendigt at kommunikere om? Det er centrale spørgsmål i min feltlingvistiske forskning i oprindelige sprog i Mexico.
    En nuanceret forståelse af forholdet mellem sprog og kognition kræver tværfaglige vinkler, og i min forskning arbejder jeg tæt sammen med psykologer, audiologopæder, læger, pædagoger og antropologer. Jeg er medlem af bestyrelsen for Scandinavian Association for Language and Cognition (SALC), hvis mål er at styrke forskningen i sprog og kognition ved at fremme samarbejdet mellem sprogforskere, psykologer og kognitionsforskere på tværs af de skandinaviske lande, og af redaktionen på det internationale tidsskrift Acta Linguistica Hafniensia, der publicerer forskning i kognitiv og tværsproglig lingvistik.
    Nedenfor kan du se læse mere om de konkrete spørgsmål jeg forsker i indenfor områderne Sprog og social kognition, Børns sprogtilegnelse og Feltlingvistik og tværsproglig variation.

Sprog og social kognition
Et hovedfokus i min forskning er hvordan vi kan udnytte vores viden om sammenhængen mellem sprog og kognition som nøgle til at støtte børns sociale kognition og styrke deres evner til at håndtere komplekse sociale fænomener som misforståelser, konflikter og fælles forståelse.
    I min ph.d.-afhandling, Linguistic perspective marking and mental-state reasoning in children with autism: A training study with complement clauses (2016), undersøgte jeg hvordan man kan hjælpe børn med autisme til en sikrere forståelse af komplekse sociale situationer ved at give dem sproglige redskaber. I projektet, der lå i krydsfeltet mellem sprogvidenskab og psykologi, arbejdede jeg bl.a. sammen med The Autism Research Group, City University London og projektgruppen Language and Cognition – Perspectives from Impairment, KU.
    Undersøgelsen viste at det at tilegne sig grammatiske redskaber til at kommunikere om tanker og følelser kan gøre det lettere for børn med autisme at danne sig overblik over den usynlige mentale verden. Er det et særligt samspil hos børn med autisme, eller ser man den samme sproglige indflydelse i typisk udvikling? Det undersøgte jeg i en serie eksperimenter som postdoc (2017-2019) i Lancaster på Lancaster University Babylab og the ESRC International Centre for Language and Communicative Development (LuCiD), et tværfagligt forskningscenter der samler børnesprogsforskere og psykologer fra Lancaster University, University of Manchester og University of Liverpool. I studier hvor vi enten fulgte 2-3-årige børns naturlige udvikling over tid eller målrettet støttede deres sproglige udvikling, undersøgte vi indflydelsen fra sprog, hukommelse og selvkontrol på børns sociale udvikling. Eksperimenterne viste at børns grammatiske udvikling i 2-3-årsalderen (deres tilegnelse af synsvinkelgrammatik) støtter dem i at udvikle en fleksibel og robust forståelse af deres egne og andres tanker.
    Undersøgelserne ligger i forlængelse af mange års arbejde med danske børnehavebørns tilegnelse af sprog der henviser til usynlige tanker og følelser. Siden 2008 har jeg opbygget en stor videosamling af gruppesamtaler (222 timers optagelser) mellem børnehavebørn der følges over en årrække. Ved at analysere udviklinger i børns spontane hverdagssamtaler med jævnaldrende i deres dagtilbud har jeg undersøgt deres tilegnelse af synsvinkelsætninger som Hun tror [det er hendes] og Jeg ved [det er min] og små synsvinkelord som jo, da og vel der subtilt markerer fælles forståelse, uenighed og usikkerhed i samtaler.
    Med udgangspunkt i denne viden om hvordan typisk udviklede børn tilegner sig synsvinkelord, udviklede jeg sammen med Elisabeth Engberg-Pedersen en test til at undersøge hvordan børn med autisme forstår disse socialt komplekse ord, for på den måde at opnå mere præcis viden om kommunikative styrker og udfordringer i denne børnegruppe.

Sprogtilegnelse
Derudover falder min forskning i børns sprogtilegnelse indenfor fire områder: 1) Pragmatisk udvikling, 2) Samspil mellem tilegnelse af sproglyde og ord, 3) To- og flersprogede børns tilegnelse af dansk grammatik og 4) Børn med atypisk neurologisk udvikling.
    1) Pragmatiske færdigheder er de kommunikative færdigheder vi bruger når vi tilpasser vores ytringer og vores forståelse af andres ytringer til samtalepartneren, situationen og den sproglige kontekst for på den måde at interagere med andre i vellykket kommunikation. Her har jeg især undersøgt børns evner til at integrere information fra små grammatiske detaljer i den enkelte sætning med overblik over den større samtalehelhed eller fortælling. Det kan børns brug og forståelse af sætninger med omvendt ordstilling (fx ham løfter hun, kiksen gemmer jeg) belyse. Se oplæg ved Status for Literacy-konferencen arrangeret af Nationalt Videncenter for Læsning eller læs interview i Politiken.
    2) Når børn tilegner sig sprog, sker det ikke kun i samspil med kognitiv og social udvikling, men også i samspil med sansemotorisk udvikling. En fase hvor indflydelsen fra kropslige erfaringer på sprogtilegnelsen ses særligt tydeligt, er i overgangen fra pludren til børns første ord og i børns tidlige ordtilegnelse (9-30 måneder), hvor børns erfaringer med at høre og artikulere lyde spiller en central rolle. Det undersøger vi i forskningsgruppen Fra Lyd Til Ord ved Center for Sprog og Læring (SDU), hvor vi gennem analyser i Odense Tvillingekorpus undersøger samspillet mellem lydbeherskelse og ordforråd. Vi analyserer desuden påvirkning fra udtalevariation i forældrenes tale til børnene.
    3) Mange børn i Danmark vokser op med andre førstesprog end dansk, og for bedre at kunne støtte deres dansktilegnelse er det vigtigt at få øje på de aspekter der kan være særligt udfordrende. I den dansk-hollandske forskningsgruppe GIDDY (Gender in Dutch and Danish Youngsters) undersøger vi to- og flersprogede skolebørns tilegnelse af en del af grammatikken det især kan være svært at få styr på: grammatisk køn (en/et, den/det). Gennem eksperimenter undersøger vi hvilke sproglige kontekster der gør det lettere vs. sværere for to- og flersprogede børn at opbygge en robust beherskelse af grammatisk køn i dansk.
    4) En af de vigtige grunde til at forske i hvordan børn typisk tilegner sig sprog, er at viden om typisk udvikling kan hjælpe os til at få øje på særtræk i den sproglige udvikling hos børn med atypisk neurologisk udvikling der udmønter sig i kognitive og kommunikative vanskeligheder. Og at den viden kan hjælpe os til at udvikle de bedste metoder til at støtte disse børn. Som ovenfor nævnt fokuserer en del af min forskning derfor på hvordan man kan styrke den sproglige udvikling hos børn med autisme, og jeg deltager i Dansk netværk for autismeforskere, et tværfagligt netværk for videndeling mellem danske psykologer, logopæder og sprogforskere der arbejder med autisme.
        En anden gruppe af børn for hvem særlige forhold i hjernen påvirker deres sproglige udvikling, er børn der har fået fjernet en tumor i lillehjernen. Hos en stor del af disse børn optræder syndromet cerebellar mutisme, hvor børnene mister evnen til at tale i uger og nogle gange måneder, hvorefter sproget i flere år efter er kendetegnet ved tydelige eller subtile afvigelser. Jeg er del af et stort internationalt forskningsprojekt, Nordic-European Study of the Cerebellar Mutism Syndrome (CMS) in Children with Brain Tumours of the Posterior Fossa, hvor læger, neuropsykologer, logopæder og sprogforskere i ti lande arbejder sammen om at afklare hvilke konkrete aspekter af sproget der påvirkes og hvorfor, samt at finde ud af hvordan vi fremover bedst kan støtte børn med cerebellar mutisme og deres familier.

Et af de steder hvor forskningen i børns sprog har størst betydning, er i pædagogers, logopæders og andre fagpersoners samvær med børnene i hverdagen, og det er derfor afgørende at de nyeste indsigter fra børnesprogsforskningen når ud til de praktikere der skal bruge den. Sammen med Laila Kjærbæk fra Center for Sprog og Læring ved Syddansk Universitet redigerer jeg derfor en rebog, Sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år, målrettet pædagoguddannelsen og de pædagogiske diplomuddannelser Logopædi (talepædagog), Børns sprog og Dansk som andetsprog (forlaget Frydenlund, forventet udgivelse slut-2020). Bogen giver et nuanceret overblik over de mange faktorer der påvirker børns sprogtilegnelse, præsenterer og diskuterer metoder til at vurdere børns sprog og blive opmærksom på børn med behov for særlig støtte og giver inspiration til hvordan man konkret kan støtte den sproglige udvikling både hos børn generelt og hos børn med særlige vanskeligheder.

Feltlingvistik og tværsproglig variation
En øjeåbnende indgangsvinkel til at undersøge samspillet mellem sprog og kognition er tværsproglig sammenligning af sprog hvis ordforråd og grammatik adskiller sig kraftigt fra hinanden. Her undersøger man om der ikke bare er forskel på hvordan talere af forskellige sprog taler om fænomener, men også på hvordan de lægger mærke til, kategoriserer og husker fænomener. Min forskning i tværsproglig variation fokuserer især på sproglige udtryk for orientering, bevægelse og landskab i oprindelige sprog i Mexico – hvis ordforråd og grammatik for at kommunikere rumligt adskiller sig kraftigt fra dansk og engelsk – og på disse rumlige udtryks sammenhæng med opmærksomhed, kategorisering og hukommelse.
    Tidligere antog man indenfor psykologien at menneskers rumlige orienteringsevner var universelle, og man byggede sin forståelse af menneskers rumlige hukommelse og orienteringsevner på studier med talere af engelsk og andre europæiske sprog. Men feltlingvistiske studier af utallige oprindelige sprog spredt rundt i verden – ofte med ganske få talere tilbage – har vist en stor mangfoldighed i sproglige systemer for at tale om rum og en tilsvarende stor mangfoldighed i kognitive strategier for at orientere sig i rum og huske rumlig information. At få indblik i og overblik over den variation udvider vores forståelse af den menneskelige hjernes plasticitet og tilpasningsevne.
    Jeg undersøger rumsprog og rumtænkning i flere af Mexicos oprindelige sprog, først og fremmest otomísprog og nahuatlsprog. På disse sprog forankrer man ofte rumlige udtryk i det omgivende landskab i stedet for i sin krop. Man kan fx bruge en opad/nedad-akse på en bjergskråning som orienteringsramme i situationer hvor vi på dansk ville tage udgangspunkt i vores egen krops højre/venstre. I otomí- og nahuatlsprog ser man også en form for grammatik der kan virke meget eksotisk for os der taler dansk: bevægelsesbøjning. På samme måde som vi på dansk ved at bøje udsagnsord i tid viser om en handling skete i fortiden (Drengen kald-te) eller sker i nutiden (Drengen kald-er), kan man på otomí og nahuatl bøje udsagnsordet i bevægelse og derved vise at handlingen sker eller skete mens personen bevæger sig i retning mod den der taler, (”Drengen kald-er-mens.han.kommer.herhen”) eller i en anden retning.   
    I øjeblikket arbejder jeg som postdoc sammen med Magnus Pharao Hansen på projektet Space and Environmental Adaptation in Language and Society (støttet af Danmarks Frie Forskningsfond). Gennem psykolingvistiske eksperimenter med forskellige nahuatl- og otomísprog undersøger vi om måder at tale om orientering i sproglige opgaver påvirker talernes orienteringsstrategier i ikke-sproglige hukommelsesopgaver. Vi undersøger også om rutinemæssig brug af bevægelsesbøjning på nahuatl og otomí styrker opmærksomheden på bevægelse. Med eyetracking måler vi talernes ubevidste blikmønstre når de ser videoer med baggrundsbevægelse, og i hukommelsesforsøg måler vi om man bliver bedre til at huske bevægelsesretning hvis man rutinemæssigt bruger bevægelsesbøjning til at kommunikere om bevægelse med retning.
    Spørgsmålene tager bl.a. udgangspunkt i vores tidligere arbejde med Acazulco otomí (talt i en landsby 2700 m.o.h. i vulkandalen Valle de Toluca), hvor vi i samarbejde med otomítalere og mexicanske arkæologer og antropologer undersøgte samspil mellem rumsprog, rumlig kognition og kulturelle bevægelsesrutiner i det omgivende landskab. Vores nye projekt bygger desuden videre på spørgsmål der opstod på konferencen Geographic grounding: Place, direction and landscape in the grammars of the world, som jeg i maj 2016 arrangerede med Jan Heegård Petersen og Steffen Haurholm-Larsen. Læs interview i Politiken om konferencen, om landskabsforankret sprog og om sprogdød.                 
    Mangfoldigheden i verdens sprog rummer nøgler til at forstå den grundlæggende fleksibilitet i menneskets kognitive potentialer, såvel som dens grænser, men mange af dem er i fare for at uddø. Verden over uddør minoritetssprog med de ældste generationer i små sprogsamfund, hvor yngre generationer har været under pres for at skifte til dominerende national- eller verdenssprog. Det oplevede vi også selv i vores arbejde med det stærkt truede otomanguesprog Acazulco otomí, der i vid udstrækning er blevet fortrængt af spansk siden midten af 1900-tallet, og vi har været med til at støtte landsbyens spirende indsatser for revitalisering.
    Jeg sidder i Lingvistkredsens komité for truede sprog, der yder støtte til udgivelse af materiale på eller om truede sprog der kan bidrage til dokumentation eller revitalisering. Vi modtager meget gerne ansøgninger, og der kan ansøges om op til 6.000 kr. i støtte (læs mere om komitéen og ansøgningsproceduren her).

Undervisnings- og vejledningsområder

I foråret 2021 underviser jeg i Mesoamerikansk lingvistik på kandidatuddannelsen i Indianske Sprog og Kulturer (ToRS). Kurset er åbent for tilvalgsstuderende på både BA-og KA-niveau.

Tidligere har jeg undervist i følgende sprogvidenskabelige kurser:

Grammatisk analyse (Lingvistik, INSS, KU)
Dansk sprog (Lingvistik, INSS, KU)
Sprogtilegnelse 1: Førstesprogstilegnelse (Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog, ISK, SDU)
Teoretisk og anvendt sprogvidenskab II: Morfologi og syntaks (Logopædi og Audiologi, ISK, SDU)
Mesoamerikansk lingvistik (Indianske Sprog og Kulturer, ToRS, KU)
Psycholinguistics (Linguistics, LAEL, Lancaster University)

Vejledningsområder:
Børns sprogtilegnelse
Synsvinkelmarkering
Rumlige relationer og orienteringssystemer
Semantisk typologi
Feltlingvistik
(Kontakt mig eventuelt for en liste med emneforslag).

ID: 45582727