Æresrelateret vold handler om mere end ære og kultur
Hvis en etnisk dansk mand er voldelig mod sin kone, er det sociale eller psykiske problemer, som er skyld i det. Hvis det samme sker i en indvandrerfamilie, forklares det ofte i form af kvindeundertrykkende æresbegreber blandt den etniske minoritet. Denne automatreaktion, som både danske medier og myndigheder ifølge en ny ph.d.-afhandling benytter sig af, er problematisk, for vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i etnisk danske familier.
- Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medierne og myndighederne æresbegrebet og kultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder oplever. Her handler det ofte om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre, siger ph.d. Louise Lund Liebmann fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som d. 4. december forsvarede sin afhandling Et spørgsmål om ære? om netop mediernes og myndighedernes behandling af æresrelateret vold.
I forbindelse med sin afhandling, som er den første afhandling om æresrelateret vold i Danmark, har Louise Lund Liebmann blandt andet lavet feltarbejde blandt kvinder på et rehabiliterende krisecenter, som tager imod voldsramte minoritetskvinder, og analyseret en lang række dagbladsartikler og bøger om æresrelateret vold. Hun tilføjer:
- Kultur er en meget belejlig og nem forklaringsmodel at ty til i sager, hvor volden går ud over etniske minoritetskvinder. Men det er også en ret problematisk forklaringsmodel, som ikke tager højde for, at indvandrerfamilier er lige så forskellige som etnisk danske familier, og at der i mange af de konkrete sager lige så godt kan være sociale og psykologiske problemer på færde.
Stærk kulturfortælling dominerer
Louise Lund Liebmann, der selv startede som frivillig mentor for en etnisk minoritetskvinde indblandet i en æresrelateret konflikt, har i forlængelse af sit feltarbejde foretaget en række dybdegående interview med kvinder, som har opholdt sig på R.E.D. - landets eneste krisecenter for ofre for æreskonflikter som tvangsægteskaber og æresrelateret vold og trusler.
- Noget af det, der slog mig, da jeg talte med kvinderne, var, at de til at begynde med selv forsøgte at passe deres personlige historie ind i den kulturfortælling, som de ser og hører i medierne og fra systemet. Den er så dominerende, at de har svært ved at se andre årsager til deres situation, forklarer Louise Lund Liebmann og fortsætter:
- Men da jeg havde talt med dem i længere tid, begyndte der at dukke andre historier op, om fx deres sociale forhold, fordi mange af de her kvinder er fra familier med store sociale problemer. Men de historier om social udsathed, som ellers er meget relevante, passer bare ikke ind i den kulturfortælling, som myndighederne og pressen bruger, og derfor kan man sige, at kvinderne tilskyndes til at få deres egne historier til at harmonere med den officielle og accepterede.
Manglende debat skaber ensretterede løsningsmodeller
Et andet problem er ifølge Louise Lund Liebmann, at de indsatser, som bliver sat i værk for at hjælpe de voldsramte kvinder, alle hviler på det samme æres- og kulturbegreb. Men æresbegrebet kan ikke bare reduceres til én størrelse, som kan favne etniske minoriteter på tværs af nationale, etniske og religiøse skel.
- I Sverige, hvor der i modsætning til Danmark er blevet forsket meget i æresbegreber, findes der forskellige positioner i forhold til æresrelateret vold, fordi emnet har været til debat – det har det ikke i Danmark. Her bygger vi videre på en samfundsskabt konsensus om ét samlet æresbegreb, selvom emnet i en dansk sammenhæng er underbelyst rent videnskabeligt, og selvom også svenske studier viser, at det er problematisk at anvende æresbegreber uden at sætte dem i forhold til den konkrete indvandringssituation. Her spiller begreber såsom klasse og den nationale diskurs om muslimer også en betydelig rolle.
- Det, vi baserer vores viden på i Danmark, er udenlandske erfaringer samt en række rapporter om emnet foranlediget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Men disse rapporter fra ind- og udland er ikke nødvendigvis forskningsbaserede – og slet ikke baseret på kritisk, forskningsbaseret viden fra universiteter. Det er derfor ikke mærkeligt, at rapporterne viser det, man spørger til. I 2012 lancerede ministeriet da også National strategi mod Æresrelaterede Konflikter i direkte forlængelse af Regeringsgrundlaget fra 2011. Men spørgsmålet er, om en samlet strategi mod æresrelateret vold alene er det, der er brug for. Om der ikke er brug for en større variation i løsningsmodellerne, så de i højere grad tilpasses kvindernes blandede baggrunde og voldsberetninger.
Kontakt
Ph.d. Louise Lund Liebmann
Københavns Universitet
Mobil: 21 64 92 66