Historieundervisning som erindringsarena
Brug af historie, sprog og religion til etnisk adskillelse og konstruktion af en umulighedsdiskurs i Bosnien-Hercegovina
Selma Bukovica Gundersen forsvarer sin ph.d.-afhandling.
Med et hovedfokus på historieundervisningen i grundskolerne i Bosnien-Hercegovina undersøger denne afhandling et af de centrale spørgsmål, der vedrører forsonings- og reintegrationsprocesser: Hvordan erindringer om krigen 1992-1995 konstrueres, institutionaliseres og formidles til nye generationer, samt hvordan skoleinstitutionen, hvori børn udsættes for dens socialiserende og disciplinerende praksisser, påvirker børnenes kollektive erindringer og forbereder dem til at blive samfundsmedlemmer.
Analyserne er inspireret af begrebet governmentality og bygger på et omfattende empirisk materiale, der inkluderer observationer af undervisning, interviews med lærere og andre aktører inden for uddannelsesområdet samt essays om krigen 1992-1995 skrevet af elever fra Sarajevo, Mostar og Banja Luka. Med en analyse af spændingsfeltet mellem uddannelsespolitiske idealer og konkrete undervisnings- og læringspraksisser, er afhandlingens ambition at etablere en mere nuanceret viden om ideologiske og politiske magtkampe på uddannelsesområdet.
Afhandlingen viser, hvordan historielærerne og eleverne navigerer i den komplekse erindringsarena – mellem modsatrettede forventninger fra de internationale, etnopolitiske og religiøse aktører. Med brug af begrebet umulighedsdiskurs udfordrer afhandlingen ekskluderende strategier, politikker og praksisser, der siden afslutningen af krigen er blevet mere og mere accepterede og normaliserede, ikke kun af de lokale regeringer og befolkninger, men også af det internationale samfund. Studiet argumenter for, at den voldelige konflikt i 1990’erne er blevet forvandlet til en diskursiv krig, hvor etnonationale repræsentanter for bosniakker, serbere og kroater nu med ikkevoldelige redskaber opretholder konflikten, deres adskillelsespolitik og magtpositioner.
The thesis examines the consequences of the Dayton Peace Agreement from 1995 for the inter-ethnic relations in Bosnia and Herzegovina today, by focusing on educational system. The study deals with the one of the key issues related to reconciliation and reintegration processes following a internal conflict: How recollection about the war 1992–1995 is constructed, institutionalized and disseminated to new generations, and how the school institution with its socializing and disciplining practices, affects the children’s collective memories and prepare them to become members of a multicultural democratic society.
The analysis is inspired by the concept of governmentality and builds upon policy documents and comprehensive empirical material, including classroom observations, interviews with teachers, and essays individually written by elementary school pupils in Mostar, Banja Luka and Sarajevo on the topic of the 1992–1995 war. By focusing on relationship between political ideals and concrete teaching and learning practices, the ambition was to establish a more nuanced knowledge about ideological and political power struggles within the field of education.
The analysis shows how schoolteachers and pupils navigate the conflicting memory narratives and opposing expectations from international, ethno-political and religious actors. Using a concept discourse of impossibility, the thesis challenges the assumptions and exclusion strategies that, since the beginning of the war, have become increasingly accepted and normalized, not only by the local governments and the population, but also by the international community. The thesis argues that the violent conflict of the 1990s has been transformed into a discursive war, and that representatives of Bosniaks, Serbs and Croats, now with nonviolent tools, are maintaining the conflict and the system of separation, as well as their positions of power.
Bedømmelsesudvalg
- Lektor Simon Stjernholm, formand (Københavns Universitet)
- Docent Ivana Macek (Stocholms Universitet)
- Lektor Laura Gilliam (Aarhus Universitet)
Leder af forsvarshandlingen
- Lektor Morten Warmind (Københavns Universitet)
Et antal eksemplarer af afhandlingen vil blive fremlagt til gennemsyn inden forsvaret på Københavns Universitetsbibliotek, Søndre Campus og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.