20. december 2019

Forsker opdager uhyggelig epilepsidæmon på 2.700 år gammel lertavle

assyriologi

En 2.700 år gammel kileskrifttavle med medicinske behandlinger har vist sig at gemme på en hemmelighed – en hidtil overset tegning af den dæmon, som de gamle assyrere mente forårsagede epilepsi. Det er den tidligste illustration af en dæmon, som kan forbindes med epilepsi.

Man kan ane dæmonen i bunden af billedet, men hoved og horn til venstre. Se evt. tegningen nedenfor. 
Man kan ane dæmonen i bunden af billedet, men hoved og horn til venstre. Se evt. tegningen nedenfor. 

Da assyriolog Troels Pank Arbøll for fire år siden sad på Vorderasiatisches Museum i Berlin og læste en 2.700 år gammel kileskrifttavle, der handlede om oldtidens medicinske praksis i Assyrien, opdagede han ved et tilfælde en delvist ødelagt tegning på bagsiden. En tegning, som ved nærmere eftersyn viste sig at forestille en dæmon med horn, hale og slangetunge, og som ifølge teksten var skyld i den frygtede sygdom bennu-epilepsi.

- Vi har længe vidst, at assyrerne betragtede sygdomme som fænomener, der var forårsaget af guder, dæmoner eller hekseri. Og at healernes opgave bestod i at fordrive de overnaturlige kræfter med forskellige opskrifter på lægemidler, ritualer eller besværgelser. Men det er første gang, at det er lykkedes os at forbinde en af de meget sjældne illustrationer af dæmoner i de medicinske tekster med den specifikke sygdom epilepsi, som assyrerne kaldte bennu, forklarer postdoc Troels Pank Arbøll. Han uddyber:

- Tegninger af overnaturlige kræfter er som nævnt meget sjældne på kileskrifttavler, der handler om magi og medicin. Når der endelig er en afbildning, forestiller den som regel en af de figurer, som healerne brugte i deres ritualer, ikke selve dæmonen. Men her har vi altså en fremstilling af en epilepsidæmon, sådan som den healer, der skrev teksten, må have forestillet sig den.

Månesyge

Bennu-epilepsi, som er en af de sygdomme der beskrives i den 2.700 år gamle tekst, var frygtet; symptomerne omfattede, at patienterne rystede, fik krampeanfald, mistede bevidstheden eller forstanden og i nogle tilfælde skreg som en ged.

- Der står også i teksten, at dæmonen handler på vegne af måneguden Sîn, når den besætter et menneske med epilepsi. Assyrerne mente altså, at der var en sammenhæng mellem månen, epilepsi og sindssyge. Det er en sammenhæng, som i de følgende årtusinder vandt stor udbredelse, også i vores del af verden, og som vi blandt andet kender fra det engelske ord ”lunacy”, hvilket på dansk kaldes månesyge. De sygdomsopfattelser, diagnoser og behandlinger, der beskrives i de allerførste højkulturer, har med andre ord også haft stor betydning for opfattelserne af sygdom langt op i historien, fortæller Troels Pank Arbøll.

Troels Pank Arbøll har netop udgivet en artikel om sit fund i fagtidsskriftet Journal des Médecines Cunéiformes. Hans forskning er støttet af Edubba Fonden.

Kontakt

Assyriologist Troels Pank Arbøll
Department of Cross-Cultural and Regional Studies
University of Copenhagen
Phone: + 45 26 81 85 19
Mail: tpa@hum.ku.dk 

Emner