Forandring og kontinuitet i den politiske italesættelse af en religiøs minoritetsgruppe i Danmark fra indvandringen af de russiske jøder på flugt fra pogromerne, der begyndte igen i 1903 og frem til Anden Verdenskrigs afslutning.

Foredraget fokuserer på danske politikeres italesættelse af jøder i Danmark i perioden 1903-45 og hvordan de diskursivt konstruerede relationen mellem jøder, jødedom og det danske samfund. Med andre ord, hvordan har politikere konstrueret ’danskhed’ og ’andethed’ i denne periode i debatter om jøder. Det er især de jødiske migranter fra Rusland og senere fra Tyskland som er i fokus i politikernes debat om udlændinge, fremmedpolitik, arbejdsmarkedspolitik etc. De primære kilder er debatter, love etc. fundet i Rigsdagstidende, som udtrykker den politiske elites syn på jøder og jødedom i perioden.