Unge bliver ikke religiøse af en kræftdiagnose
religion
Religionssociolog Nadja Ausker har i sin ph.d.-afhandling kortlagt religiøsitet og eksistentielle tanker hos 21 yngre patienter med en livstruende kræftsygdom. Hun konkluderer, at kræftdiagnosen ikke omvender unge, som ikke i forvejen er troende. Men at den kan bestyrke dem i den tro, de havde i forvejen.
- Mine undersøgelser viser, at de unge kræftpatienter fortsætter i samme spor før og efter diagnosen: Både hvad angår religiøs tro, praksis, og hvor stor betydning det religiøse har. Den tro, de allerede har, bliver dog styrket – det gælder både religiøs tro og tro på videnskaben, hvor patienterne oplever, at de tror mere på det, de troede på, før de blev syge, siger religionssociolog Nadja Ausker fra Københavns Universitet.
Det er en udbredt teori inden for religionssociologien, at store religiøse omvendelser kan hænge sammen med personlige kriser. Det vil sige, at der sker noget markant i ens religiøsitet, når man bliver sat foran en eksistentiel udfordring som fx en alvorlig kræftdiagnose.
Men den teori udfordrer Nadja Ausker nu med sin ph.d.-afhandling ” Tid til forandring? Forhandlinger af religiøs kontinuitet, forandring og forbrug hos kræftpatienter i Danmark”. I afhandlingen undersøger Nadja Ausker livskrisen og dens religiøse betydning i interview med 21 yngre, alvorligt syge kræftpatienter både kort efter diagnosen og senere i forløbet.
Intet hykleri
Nadja Ausker forklarer, at en kræftdiagnose ikke får de unge til at miste troen, ligesom ateisterne ikke bliver troende:
- Kræftpatienterne har haft eksistentielle overvejelser i forbindelse med diagnosen, men det betyder ikke, at de pludselig begynder at bede eller gå i kirke, hvis ikke den religiøse praksis allerede havde en plads i deres liv i forvejen. Flere taler om det hykleriske i at ændre adfærd og tro på grund af diagnosen.
Det vigtige for patienterne er derimod ifølge Nadja Ausker, at de har mulighed for at kunne vælge og forbruge religiøse varer efter behov - ligesom man tager en pille eller medicin. Patienterne er forbrugere også af de religiøse varer, og de udvælger særligt de varer, der er til øjeblikkeligt forbrug. Fx bøn eller kirkegang.
Derfor er det især de religiøse praksisser, frem for nye trosforestillinger, som de forbruger i forbindelse med deres sygdom. Men stadig med en høj grad af sammenhæng med deres praksis før diagnosen.
Om undersøgelsen
Ph.d.-projektet er blevet til i samarbejde mellem Københavns Universitet og Rigshospitalet. Afhandlingen er baseret på 40 interview med 21 patienter under 40 år med diagnosen leukæmi eller lymfekræft foretaget 1-6 måneder efter diagnosen og 12-18 måneder efter.
Nadja Ausker forsvarede sin afhandling den 12. oktober på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Kontakt
Ph.d.-stipendiat Nadja Ausker
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Mobil: 22 55 05 21
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23