Årbog skaber sammenhængskraft på ToRS

Af Pernille Munch Toldam

Ude godt, hjemme bedst, hjem kære hjem, home is where the heart is – listen over talemåder og ordsprog, hvor ordet hjem indgår, er lang. Endnu længere er listen af indlæg i ToRS’ nye årbog, indlæg, der alle er skrevet af instituttets forskere under temaet ’hjem’. Artiklerne fokuserer på ’hjem’ som noget konkret og fysisk, i betydningen en bygning eller et sted, og på ’hjem’ i overført betydning – som en mental tilstand, noget eksistentielt.

- At tale om ’hjem’ er at tale om det nære og det store, det dagligdags og det eksistentielle i en og samme bevægelse, skriver de to redaktører af årbogen, Birgitte Schepelern Johansen og Ehab Galal, der begge er lektorer på hhv. minoritetsstudier og mellemøststudier på ToRS, i deres introduktion til bogen.

Årbogen er en tilbagevendende udgivelse på ToRS. Den bliver skrevet og redigeret af forskere på ToRS, redaktionstjansen går på tur, og den udkommer hvert år med et nyt tema. Indtil nu har der bl.a. været årbøger om ’monstre’,’ Tintin’ og ’alkohol’. Årets tema finder man i fællesskab frem til på instituttets nytårskur, også kaldet NyToRSkuren, og her var der ikke så meget tvivl om, at Ehab Galals forslag ’hjem’ var et godt bud på et tema.

- Inden nytårskuren kan vi alle sammen foreslå forskellige emner, og så skal man til nytårskuren stille sig op på scenen og forsøge at overbevise de andre om, at ens emne er det bedste. Det handler om at overbevise sine kollegaer om, hvorfor emnet er vigtigt, og hvordan det kan samle os. Og så er der til sidst kampvalg om emnerne, siger Ehab Galal med et smil og tilføjer, at så vidt han husker, var der ikke nogen reel konkurrence til ’hjem’-emnet.

Kollega Birgitte Schepelern Johansen bakker ham op og siger, at sådan har det generelt været med de emner, der er endt med at blive valgt:

- Alkoholnummeret var der også bred enighed om – og det samme var der med Tintin-nummeret. Tintin-ideen var også helt oplagt, fordi der i Tintin-historierne er så mange forskellige geografiske og regionale kontekster, der taler utrolig godt til ToRS og vores fag og områder, siger hun.

Ideen til ’hjem’-temaet fik Ehab Galal først og fremmest, fordi han tænkte på, hvad ToRS er – og på alt det, instituttet har været igennem de senere år.

- For få år siden var vi 20 forskellige små institutter, der hver især havde vores egne hjem rundt omkring på Islands Brygge og Christianshavn. Nu er vi samlet på ToRS, der er blevet et hjem for alle, og det er interessant, hvad det betyder for os. Derudover er der helt personligt også det med, at nu har jeg været i Danmark i 40 år, og jeg bliver stadig næsten hver dag spurgt, hvornår jeg skal hjem. Til det kan jeg jo kun svare, at jo jo, jeg tager skam hjem hver aften, siger han og griner.

Hjem i mange versioner

Årbogen indeholder kun bidrag fra ToRS-forskere, der til sammen repræsenterer de fleste af ToRS’ forskellige fag. Oven på nytårskuren kigger folk på deres aktuelle forskning og ser, om der er noget, de har lyst til at fortælle om, som relaterer sig til temaet – og så melder de sig på banen.

- Noget af det sjove ved at lave årbogen er, at man kaster et tema ud, og så bliver man overrasket over, hvordan folk ser sig selv i det, og hvad det er, man får tilbage. Fx er der en del fra den arkæologiske faggruppe, der tænker hjemmet som et hus – hvornår opstår ideen om et hjem fx historisk, og hvilken betydning har ildstedet for etableringen af et hjem? Andre tænker helt intuitivt, at ’hjem’ handler om tilhørsforhold, om migration og identitet, og atter andre tænker på, hvordan hjemmet bliver fremstillet i litteratur og film osv. Der er også en kollega, der skriver om, hvad det vil sige at komme hjem til sig selv, at finde mentalt hjem til sig selv i meditationspraksisser. Det er skægt og noget af det, der gør det virkelig spændende at være med, siger Birgitte Schepelern Johansen. Ehab Galal supplerer:

- Det vigtige er, at årbogen skal være en repræsentation af vores forskellige fag – og at alle er med, både ph.d.er og professorer og alle andre. Mange har meldt bidrag ind selv, men vi har også været rundt og banke på døren hos folk og spurgt, om de ikke har lyst til at være med. Det har måske betydet, at Mellemøsten og religionssociologi, hvor vi kommer fra, er lidt rigt repræsenteret, for der er nok nogle kollegaer, der har følt sig lidt presset, men derfor er det jo så fint, at redaktionsopgaven går på omgang, og at det er nogle andre næste år, siger han.

Institutintegrerende funktion

I forordet til årbogen slår institutleder Ingolf Thuesen et slag for trykte bøger, og kærligheden til trykte kvalitetsudgivelser er en af grundene til, at ToRS fortsat vælger at lægge kræfter i en trykt årbog. Og den holdning bakker de to redaktører op om:

- Jeg synes, årbogen er et rigtig fint projekt. På institutniveau fungerer bogen som en slags showcase for nogle af de ting, vi arbejder med på ToRS, og vores ledelse tager den typisk med ud og giver den som gaver til folk, et slags fagligt visitkort, der viser alt det, vi kan på ToRS. Men samtidig er det et visitkort, der er sjovt at lave for os, og som skaber sammenhængskraft i processen. Fx har Ehab og jeg aldrig arbejdet sammen før, og det har været en rigtig god oplevelse. Derudover har der også været rigtig meget af det, jeg har læst i mine kollegaers bidrag, som jeg ikke var klar over. For mit eget vedkommende har det også været skægt at prøve at redigere populærvidenskab. Vi sidder rigtig meget med tungt akademisk redaktionsarbejde til hverdag, og det har været sjovt at arbejde med kortere tekster med mere kulør og pang, siger Birgitte Schepelern.

For Ehab Galal har arbejdet på tværs og samarbejdet med kollegaerne også været en væsentlig grund til at kaste sig over redaktionsarbejdet.

- Det at producere noget til instituttet giver en glæde og en stolthed, og det er dejligt at føle sig som en del af helheden og at arbejde sammen med gode kollegaer. Det er en god erfaring, og det giver noget helt andet end det fx gør at undervise sammen. Og selvom det er noget andet end vores daglige akademiske arbejde, så er det her jo også forskning. Folk skriver om noget, de har forsket i i mange år, og som de ved en masse om, forklarer han.