I 1950 strandede den Tredje Danske Centralasiatiske Ekspedition i den lille bjergby Kalimpong, ved porten til Tibet - landet, som ekspeditionslederen Prins Peter håbede at udforske, men som den kinesiske Folkets Befrielseshær havde lukket. I stedet kom Tibet til Kalimpong via den tiltagende tibetanske flygtningestrøm, som forsynede Prins Peters nu stationære Tibetekspedition med en sand strøm af etnografiske informationer, fortællinger og genstande.