Coronakrisens globale konsekvenser

Forskere fra Københavns Universitet viser, hvordan virussen har ramt verdens lande – fra Mexico til Mongoliet

Mongoliet

Der er ingen smittespredning og under 150 registrerede tilfælde af COVID-19 i Mongoliet, så man kan med god ret sige, at landet har haft verdens bedste pandemihåndtering.

Mongoliets grænse til Kina er 4630 km lang. Alligevel har Mongoliet kun under 150 coronasmittede, ingen er endnu døde, og ikke en eneste er smittet inden for landets grænser. Man kan derfor med god ret sige, at Mongoliet har haft verdens bedste pandemihåndtering.

Faktisk bliver der ofte sat lighedstegn mellem det fremmede, særligt det kinesiske, og dårligdomme af enhver art

Dette skyldes en meget tidlig og hård nedlukning af landet, som nød en – for et demokratisk land – uhørt stor opbakning i befolkningen. Opbakningen skyldes, at mange mennesker på trods af udbredt korruption anerkender den tidligere socialistiske stats autoritet, samtidig med at de nærer en vis mistillid til landets sundhedssystem.

Det har også haft betydning for folks forsigtige adfærd, at man bekymrer sig for ældre familiemedlemmer, og – måske – at man i den tidlige fase af COVID19-epidemien nærede mistro til officielle informationer om, at der ikke var nogen smitte i Mongoliet og derfor var ekstra forsigtige. 

Og så skyldes det muligvis, at der i Mongoliet er en stærk nervøsitet forbundet med sygdomme og ”det fremmede”. Ofte bliver der sat lighedstegn mellem det fremmede, særligt det kinesiske, og dårligdomme af enhver art, og der var i begyndelsen stor forståelse for at lukke grænsen mod syd.

Faktisk var det en fremmed, en franskmand, der i første omgang skabte ramaskrig, fordi han rejste rundt i landet med smitten uden at have overholdt påbuddet om at isolere sig selv i to uger ved ankomst. At han kunne rejse rundt uden at have smittet en eneste, førte til en masse historier om, at det mongolske folk er særligt modstandsdygtigt, fordi mongolerne lever i et specielt højlandsklima, spiser sundt kød, drikker god vodka og er beskyttet af forfædrene og ”den blå himmel”. Omkring årtusindeskiftet hørte man lignende historier, også blandt højtstående politikere, om det mongolske folks resistens mod HIV.

Forsker

Lars Højer, lektor
Komparative kulturstudier

Mexico

Mange mexicanerne har ikke råd til at blive hjemme. Og da de hverken har tillid til regeringen eller sundhedssystemet, vil en stor del af befolkningen være i fare for at blive smittet.

Mexico er et land med 126 millioner indbyggere, hvoraf over halvdelen arbejder i den uformelle sektor og tjener deres indkomst fra dag til dag som gadesælgere, daglejere, og arbejdere uden kontraktforhold. Mexico har derfor svært ved kunne imødekomme coronakrisen med nedlukning af erhvervslivet og accept af social distancering i befolkningen.

Mange tror, at epidemien bare er et mediestunt

Rigtig mange mexicanere har simpelthen ikke råd til at blive hjemme fra arbejde eller holde sig inden døre. Staten har derfor ventet længe med at sætte forholdsregler i værk, og de har kun i begrænset omfang udstedt hjælpepakker til økonomien.

Desuden er mexicaneres tillid til staten generelt meget lille, og mange tror, at epidemien bare er et mediestunt, og oppositionen er opsat på, at så mistillid til den venstreorienterede præsident.

Den begrænsede adgang til sundhedssystemet gør samtidig, at mange sætter deres lid til forskellige slags alternativ medicin, som ikke nødvendigvis anerkender videnskabens forklaringer og forskrifter.

COVID19 ankom sent i Mexico, og landet er stadig kun i epidemiens tidlige fase med færre end tusinde registrerede dødsfald, men samfundskonteksten giver virussen næsten optimale betingelser for at sprede sig i befolkningen.

Forsker
Magnus Pharao Hansen, postdoc
Indianske sprog og kulturer

Japan

I Japan var der meget få smittede i begyndelsen af epidemien. Mistænkeligt få, siger onde tunger, som antyder, at myndighederne ikke ville have historier om høje smittetal ud før OL i Tokyo.

Japan var i starten af COVID19-epidemien kendt, både som ét af de lande, der lagde farvand til et stærkt inficeret krydstogtskib, og som et østasiatisk land med opsigtsvækkende få smittede.

Faktisk havde man så få, at alle, der blev testet positive, blev indlagt. Denne strategi holdt dog ikke i længden.

Befolkningen er i stigende grad kritisk over for håndteringen af epidemien

Smitten begyndte at brede sig mere ukontrollabelt, og myndighederne besluttede, at smittede med ’lette’ symptomer ikke længere skulle indlægges for at sikre plads til de alvorlige tilfælde. Smittede med lette symptomer skulle i hjemme-karantæne eller indlogeres på faciliteter (der har været tale om at bruge den olympiske by), hvor der var tilknyttet sundhedspersonale.

Det gik dog trægt med at få etableret disse faciliteter. Desuden var der eksempler på, at folk døde i hjemme-karantæne, så befolkningen er i stigende grad kritisk over for håndteringen af epidemien, ikke mindst nu, hvor den vanskelige genåbningsperiode er i gang.

Mange peger på, at der har været rigelig med tid til at etablere foranstaltninger pga. den relativt langsomme smittespredning, og accepterer ikke forklaringer som personalemangel. Og dette kommer oveni aflysningen af Olympiaden, en aflysning, der kom ret sent, og som onde tunger mener er årsagen til de lave indmeldte smittetal i begyndelsen.

Måtte der simpelt hen ikke være smittede pga. OL? 

Epidemien slider på tilliden i Japan, både under nedlukningen og nu, hvor regionerne er ved at åbne igen.

Forsker

Marie Højlund Roesgaard, lektor
Japanstudier

Rusland

De russiske medier skød i begyndelsen skylden for coronapanikken på det liberale og “svage“ Vesten, som ikke kunne håndtere smitten.

I Rusland var den første reaktion den kendte modstilling af “os” og “dem”: Problemet kommer fra udlandet, men “vi” kan håndtere det, hvorimod det hjælpeløse, liberale Vesten er gået i panik. Og virussen har afsløret med al tydelighed, hvor illusorisk forestillingen om solidaritet inden for EU er.

Efterhånden som pandemien bredte sig, gik Rusland dog over til en meget hård nedlukningspolitik. Over hele landet har folk hamstret boghvede, som er en russisk basisfødevare.

Indtil nu har virksomheder forsøgt at undgå at fyre ansatte, men i stedet tilbyde dem orlov uden løn og/eller en voldsom lønnedgang. Samtidig har flere brancher udvist iværksætterånd ved for eksempel at omdefinere og markedsføre deres varer som havende en “anti-virus”-effekt, så som “desinficerende” bilvask.

Over hele landet har folk hamstret boghvede, som er en russisk basisfødevare

Kommunisterne holdt fanen højt, da de den 22. april mødte op ved Lenins mausoleum for at fejre hans 150 års fødselsdag uden at holde social afstand eller bære beskyttelsesudstyr.

Som mange andre steder i verden er den russiske befolkning bekymret for, om coronatiltagene vil indskrænke deres rettigheder, også selv om mange af dem tager afstand fra begrebet “(liberalt) demokrati”.

Forsker
Vera Skvirskaja, ekstern lektor
Komparative kulturstudier

Grønland og Færøerne

Coronakrisen har styrket Rigsfællesskabet. Men både Grønland og Færøerne er samtidig i amerikanernes søgelys, og særligt Grønland afsøger mulighederne uden for fællesskabet.

Som selvstyrende dele af Rigsfællesskabet har Færøerne og Grønland ført deres egen politik under coronakrisen. Der har været tale om en hurtig inddæmnings- og afbødningsstrategi,som i Grønland førte til, at man lukkede ned for hovedstaden Nuuk. Indtil videre er både Færøerne og Grønland kommet gennem krisen uden coronarelaterede dødsfald.

Midt i coronakrisen tilbød præsident Trump 83 mio. til økonomisk udvikling, som Grønland tog imod

Færøerne har forfulgt en intens teststrategi, og Grønland har via et færøsk ejet firma fået etableret et laboratorium, så tests ikke behøver at blive sendt hele vejen til Danmark.

Hvad angår en gradvis genåbning følger Færøerne og Grønland en tilsvarende strategi, bygget på forsigtighed, som den, der udstikkes af de danske sundhedsmyndigheder og den danske regering. Den grønlandske regering tager bestik af situationen i Danmark, fordi Grønland i tilfælde af en forværring af krisen kan få brug for at sende kritisk syge patienter til Danmark.

På sin vis har krisen styrket rigsfællesskabet, der udgør et sikkerhedsnet af vidensberedskab, samarbejde, forpligtelser og infrastruktur.

Krisen kommer i en tid, hvor især Grønland afprøver sine muligheder for at etablere sig som selvstændig stat, og hvor Arktis får stigende sikkerhedspolitisk opmærksomhed.

Midt i coronakrisen tilbød præsident Trump 83 mio. til økonomisk udvikling, som Grønland tog imod . På Færøerne har man med forbavselse modtaget en amerikansk henvendelse om tilbud om hjælp i kampen mod corona.

Forskere
Kirsten Thisted , lektor
Minoritetssstudier

Frank Sejersen, lektor
Grønlandske og arktiske studier

Den arabiske verden

Popsangere i den arabiske verden bruger deres berømmelse til at opfordre deres landsmænd til at vaske hænder og holde afstand med nye coronaudgaver af gamle pophits.

Af flere grunde havde de arabiske stater det fra starten vanskeligt med, hvordan de skulle forholde sig til den nye uønskede ’gæst’.

I de arabiske lande er der en lang tradition for, at popsangere bidrager til debatten om samfundsmæssige problemstillinger

Der har været flere faser af, hvordan man skulle forholde sig - fra konspirationsteorier om udefrakommende producenter af virussen, til en fremstilling af araberne som så stærke og overlegne, at virussen hverken kan eller tør ramme dem, til nu, hvor det ikke længere er muligt at ignorere pandemien, og hvor handling er påkrævet.

Med COVID19 er der lagt op til en hel anden form for fysisk kontakt, end de ca. 400 millioner arabere, der lever i de 18 arabiske lande, er vant til at praktisere. Det er særligt vanskeligt at ændre i en kultur, hvor befolkningen ofte hilser på hinanden gennem en blanding af varme kindkys, knus og håndtryk.

I de arabiske lande er der en lang tradition for, at popsangere bidrager til debatten om samfundsmæssige problemstillinger . Især i krisetider har de brugt deres stemme til at oplyse og mobilisere befolkningen om et vigtigt nationalt emne, fx i kølvandet på landenes selvstændighed og under krig.

I dag advarer popsangere offentligheden om den fare, som corona udgør og påtager sig en oplysende rolle med pophits, der opfordrer til at vaske hænder, til at holde afstand og blive hjemme, samtidig med en opfordring til optimisme.

Forsker
Ehab Galal, lektor
Mellemøststudier

Kina og Vesten

Pandemien ser ud til at have accelereret en økonomisk, politisk og social afkobling mellem Kina og Vesten.

I de seneste uger er jeg flere gange blevet ringet op af venner og bekendte fra den landsby i det nordlige Kina, hvor jeg gennem mange år har lavet feltarbejde.

... pandemien synes således at have accelereret en økonomisk, politisk og social afkobling mellem Kina og Vesten

Efter selv at have været gennem en månedlang lock-down var de lettede over, at det værste så ud til at være overstået i Kina, men de var bekymrede over, at der ikke så ud til at være tilsvarende styr på pandemien i Europa, så de ringede for at høre, om jeg havde brug for, at de indkøbte og sendte værnemidler og medicin til min adresse i København.

Mens pandemien i Kina tjener som begrundelse for at øge kontrollen med informationsstrømme, optrappe overvågningen af borgerne, og udgrænse udlændinge som smittebærere, har vestlige medier og politikere også bidraget til at grave grøfterne dybere ved at fremstille kommunistpartiets fortielser og kinesernes omgang med fødevarer som årsag til de stadig stigende dødstal.

Og pandemien synes således at have accelereret en økonomisk, politisk og social afkobling mellem Kina og Vesten.

De uventede opkald fra Kina var således på en gang foruroligende og betryggende: Foruroligende, fordi de bekræftede, at den kinesiske nyhedsdækning priser kommunistpartiets håndfaste indsats og fremhæver, hvor galt det er gået i andre lande. Betryggende, fordi det trods storpolitisk spin og gensidig mudderkastning stadig er muligt at ringe fra Kina til København for at høre, om der skulle være brug for nogle ansigtsmasker.

Forsker
Mikkel Bunkenborg, lektor
Kinastudier

Kina og den farlige fødevareindustri

Det er svært for det kinesiske styre at lukke de berygtede madmarkeder ned, fordi de udgør en milliardindustri, og fordi kineserne holder af det friskslagtede kød.

COVID-19-krisen ( 新冠肺炎症på kinesisk = ”ny corona lungeinflammation”) satte spotlight på Kinas vådmarkeder, som leverer friskt kød til store dele af Kinas forbrugere. På mange af markederne bliver dyrene slagtet på stedet.

Selvom det endnu er videnskabeligt uafklaret, ser det ud til at COVID-19 kunne være startet på et vådmarked i Wuhan, hvor der traditionelt også slagtes ’vilde’ dyr, dog mest fra opdræt og ofte illegalt.

De uhygiejniske og ukontrollerede forhold på markederne gør det muligt at smitte kan springe fra dyr til menneske og videre.

Det er dog vanskeligt at lukke markederne ned pga. forbrugernes præference for nyslagtet kød, men også fordi, der er bundet en milliardindustri i halen af dem – nemlig industrielt opdræt af ’vilde’ dyr. Denne type virksomhed har hjulpet mange kinesere ud af fattigdom.

De uhygiejniske og ukontrollerede forhold på markederne gør det muligt at smitte kan springe fra dyr til menneske og videre

Efterfølgende er Kina blevet kritiseret internationalt for ikke at have handlet hurtigt nok eller godt nok. En del af kritikken har fokuseret på, at Kina må forbedre situationen omkring vådmarkederne.

Men endnu værre er det måske for Kinas ledere, at kritikken af fejl- og misinformation bliver stadig voldsommere efter, at Kina vandt sin ’sejr’ i første fase af COVID19. Kritikken er nu blevet en del af den stærkt eskalerende stormagtskonflikt mellem Kina og USA, hvor det fyger med gensidige beskyldninger omkring ophavet til virussen og om fejlhåndtering af krisen. Mistilliden kan undergrave genopretningen af økonomier, der er tvunget i knæ.

Forsker
Jørgen Delman, professor
Kinastudier

Nepal

Coronakrisen bliver en svær prøve for den nepalesiske regering, der er den første stabile regering efter mange års borgerkrig og et stort jordskælv i 2015.

Vi har set de dramatiske billeder af store menneskemængder i Indien der er blevet tvunget til at gå tilbage til deres hjemegne, da de ikke kan overleve i byerne uden daglige indtægter. Men hvad er situationen i Nepal med en befolkning på ‘kun’ 30 millioner?

... allerværst er det nok for de 4 millioner nepalesere, der arbejder i udlandet, da mange har mistet deres arbejde og ikke har mulighed for at rejse hjem eller få hjælp lokalt

Landet har haft to fordele i denne tid. For det første er de blevet skærmet mod udbruddet, da kinesiske arbejdere og turister trak sig ud allerede i januar, og grænsen nordpå til Tibet lukkede. For det andet lever store dele af befolkningen stadigvæk spredt i små landsbyer og er ikke afhængig af massetransport i hverdagen. Hårdt ramte er dog, ligesom i Indien, de migrantarbejdere i byerne, der ikke er nået at rejse hjem, inden karantænen blev indført i slutningen af marts.

Men allerværst er det nok for de 4 millioner nepalesere, der arbejder i udlandet, da mange har mistet deres arbejde og ikke har mulighed for at rejse hjem eller få hjælp lokalt.

Kan Nepals første stabile regering efter 10 års borgerkrig, en langvarig demokratisk transition og et voldsomt jordskælv i 2015, der dræbte 9000 mennesker, overleve denne periode? Og hvordan vil Nepals store satsning på international turisme, der blev skudt i gang med stor bravado ved årsskiftet, orientere sig efter denne dramatiske omvæltning, der har nedtonet forventninger til landets økonomiske vækst fra 6,7 til 2,3 % i det kommende år?

Forsker
Dan Hirslund, lektor
Moderne Indien- og Sydasienstudier

Indien

Verdens største lock-down for 1,3 milliarder indere afslører store klasseforskelle i det indiske samfund, og de tætbefolkede byer, hvor mange af de fattigste indere bor, udgør en stor smitterisiko.

Indien er vidne til verdens største lockdown. En befolkning på 1,34 milliarder mennesker er blevet bedt om at blive indendørs, og alle aktiviteter er lukket ned. Dette gælder også adgang til essentielle varer og ydelser.

Nedlukningen har blotlagt, hvor enormt forskellige liv de fattige og den velstående middelklasse lever

Nedlukningen har afsløret en stærk splittelse i Indien, et enormt klasseskel mellem dem, der kunne blive hjemme, og dem, der ikke havde nogen steder at tage hen. Nedlukningen har sandsynligvis ført til den største befolkningsbevægelse siden opdelingen (af Indien og Pakistan) i 1947. Tusinder af arbejdere er gået hundredvis af kilometer hjem til deres landsbyer.

Nedlukningen har blotlagt, hvor enormt forskellige liv de fattige og den velstående middelklasse lever. De tætbefolkede byområder, hvor familier med flere generationer lever side om side, risikerer at blive pandemiske hotspots.

De skarpe land-by-opdelinger har også tydeliggjort de politiske opdelinger. Middelklassen har udvist større tillid til de politiske beslutninger, for deres liv er ikke blevet voldsom påvirket, mens de fattige, der har mistet job og lønninger, har været mere stille, selv om der også har været voldelige hændelser på grund af manglen på mad.

Forsker
Ravinder Kaur, lektor
Moderne Indien- og Sydasienstudier