Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling

I dag gemmer der sig på Nationalmuseet den største danske samling af kileskrifttavler. Den er opbygget gennem de sidste 200 år og viser Danmarks aktive rolle i udforskningen af Mellemøstens kulturarv. Flere af teksterne i samlingen er enestående iblandt de tusindvis af tekster specialisterne samlet har til rådighed. Nationalmuseets kileskrifttavler udgør derfor en meget varieret samling af tekster, hvoraf nogle er mere end 4.500 år gamle. Indholdet af teksterne inkluderer både hverdagsøkonomiske dokumenter (f.eks. ølregninger) og private breve, samt tekster med religiøst, litterært eller magisk/medicinsk indhold.

Projektet Gemte Skatte vil over tre år undersøge de individuelle manuskripter og udgive et samlet, grundigt katalog over samlingen for at gøre originalkilderne tilgængelige for forskere internationalt. Enkelte, hidtil upublicerede tekstgrupper vil blive undersøgt, analyseret og udgivet af enkelte projektmedlemmer. Projektet omfatter en komplet undersøgelse, katalogisering og digitalisering af alle Nationalmuseets kileskrifttavler samt objekter med kileskrift (eksempelvis relieffer).

Nationalmuseets kileskriftsamling indeholder to vigtige grupper af tekster som stammer fra udgravninger af den nordirakiske oldtidsbyhøj Tell Shemshara og den syriske oldtidsby Hama. Begge steder blev udgravet af danske ekspeditioner: Hama fra 1931-1938 under ledelse af Harald Ingholt og Tell Shemshara i 1957 under ledelse af Harald Ingholt og Jørgen Læssøe. Ud af det samlede antal udgravede tekster og objekter med kileskrift har man i dag på Nationalmuseet omkring 80 manuskripter fra Tell Shemshara og 9 manuskripter fra Hama. Teksterne fra Tell Shemshara består hovedsageligt af en række breve, der beskriver en politisk og diplomatisk korrespondance mellem en lokal leder ved navn Kuwari med en amoritisk-assyrisk konge ved navn Shamshi-Adad fra ca. 1800 f.Kr. samt en række administrative dokumenter. Brevene beskriver, hvordan Shamshi-Adad skabte et af de største riger i det tidlige andet årtusinde f.Kr. og giver en indsigt i begivenheder, vi ellers intet kender til. Manuskripterne fra Hama stammer fra omkring 1.000-720 f.Kr., og de indeholder breve samt magiske eller medicinske tekster. Selv om der kun blev fundet få tekster, er indholdet vigtigt da det bevidner om lærde teksttraditioner fra en region man har meget få lærde tekster fra i denne periode.

Projektet understøtter dansk assyriologi internationalt og nationalt. Assyriologi er et fag, som har en lang og betydningsfuld forskningstradition i Danmark og altid har markeret sig stærkt internationalt. Ydermere bidrager samarbejdet til Nationalmuseets strategi om at sikre og mangfoldiggøre kulturarven på̊ internationalt niveau, og projektet er med til at stille skarpt på̊ vigtigheden af at værne om kulturarven, til at bidrage med en positiv vinkel på̊ regionens bidrag til verdenskulturen, og til at vise, hvordan Danmark har spillet og fortsat spiller en aktiv rolle i bevaringen og formidlingen af den.