Østeuropa

Østeuropaforskningen dækker geografisk Rusland/det tidligere Sovjetunionen, Balkan/Sydøsteuropa og Polen/Centraleuropa.

Et hovedforskningsfelt er identitetspolitik, erindringspolitik og historiebrug. Særlige fokusområder er jugoslaviske erindringer om Verdenskrigene og krigene i 1990’erne; polske fremstillinger af Holocaust; postsovjetisk russisk identitetspolitik og –kultur samt idehistorisk forskning i geopolitiske ideer i Rusland (eurasianisme, kontinentalisme mm) og i nationalismetænkning i Øst- og Centraleuropa.

I den østeuropæiske samtidskultur udforskes desuden religionens rolle, propaganda, udviklingen af en online-kultur og skønlitteraturens plads og funktioner på de primært populærkulturelle markeder, men også migration, sameksistens og handelskulturer antropologisk set.

Inden for østeuropæisk kulturhistorie forskes i den russisk-ortodokse kirke og i russiske forfatterroller og litterære genrer gennem tiden. Vitus Berings Kamtjatka-ekspeditioner udgør et specifikt forskningsfelt.

Endelig udøves der på det russiske område også forskning inden for kognitive og kontrastive sprogstudier samt filologisk metodeudvikling med udgangspunkt i russisk litteratur.