Forskningsklynger

Denne forskningsklynge udforsker de seneste fremskridt inden for forskningssamarbejde med fokus på digitale metoder og citizen science. Vi vil undersøge, hvordan de nyeste værktøjer inden for digital humanities kan understøtte vores forskningsprojekter til at have mere polyvocality, flere forskellige interessenter og dybere offentlig inddragelse.

Hvordan kan store databaser, software til geografiske informationssystemer, online arkiver, netnografi og de forskningsprincipper, der er skitseret af European Citizen Science Association, udvide omfanget af vores forskning? Nogle af klyngens medlemmer har allerede integreret disse metoder, mens andre overvejer, hvordan de kan integrere open source-teknologier.

Gennem læsegrupper, workshops og inviterede gæsteforelæsninger vil vi udforske de etiske, teoretiske og praktiske aspekter af disse nye metoder og lokalisere dem til vores egne forskningsområder. Ved at opbygge digital humanities-projekter forventer vi flere publikationer om digitalisering og yderligere integration i undervisningsmaterialer.

Forskningklyngen faciliterer månedlige diskussioner om spørgsmål vedrørende etik og vold. Vi dækker feltet meget bredt, lige fra åbenlyse former for vold som massegrusomheder til mere eller mindre subtile former for diskrimination eller hadefulde ytringer baseret på religion, politiske holdninger, køn, etnicitet, klasse, kultur eller nationalitet.

Vi diskuterer en lang række forskellige spørgsmål, inklusiv de etiske udfordringer ved at studere vold, der aktuelt udspiller sig i modsætning til historisk vold; de etiske spørgsmål der hæfter ved gengivelse eller repræsentation af vold på tværs af forskellige medier og kontekster, herunder undervisning eller offentlig udbredelse; hvordan man, som forsker, forholder sig til gerningsmænd, medskyldige, tilskuere og ofre for vold; og spørgsmål om erindring og retfærdighed i kølvandet på vold.

Da klyngen består af en meget forskelligartet gruppe, der dækker flere kulturelle og geografiske områder, vil vi også beskæftige os med spørgsmål om voldens kulturelle specificitet og de vanskelige spørgsmål om globale vs lokale retfærdighedsformer.

Tovholder: Thomas Brudholm

Denne forskningsklynge samler mange af de islamrelaterede forskningsinteresser på tværs af TORS og fokuserer på, hvad de fælles globale udfordringer er for muslimer og islamiske samfund og institutioner i forskellige sammenhænge. Muslimer er præget af forskellige kulturer, historiske erfaringer og politiske rammer, som løbende udtrykker og praktiserer islam på meget forskellig vis. Traditioner, normer og praksis er under forandringer både i den såkaldte islamiske verden, men også i høj grad i de mange lande, hvor muslimer er en religiøs minoritet.

Derfor spørger klyngen de næste to år til hvad det vil sige at være en moderne og global muslim? Hvordan forstår, fortolker og forhandler muslimer ikke bare deres traditioner og tekster, men også moral, praksisser og relationer til stat, kirke og samfund i det 21. århundrede? Hvordan videregives tradition og viden til en ny generation, og hvordan stiller ansvarlige muslimske ledere sig i disse udfordringer?

Denne klynge søger eksplicit efter de empiriske kilder og belæg for at undersøge disse spørgsmål, og samler og benytter sig af hele TORS’s methodiske og tematiske bredde i sin undersøgelse

Tovholdere: Jakob Skovgaard-Petersen

Forskningsklyngen Nature and Spiritualitet samler en række felter på tværs af ToRS, såsom Religionsvidenskab, Assyriologi, Kinastudier, Center for Applied Ecological Thinking, Center for Contemporary Buddhist Studies, Copenhagen Center for the Study of Theosophy and Esotericism og Asien studier med henblik på at fremme innovativ, kreativ og tværfaglig forskning relateret til forståelsen af ​​mangfoldigheden af ​​spirituelle perspektiver på naturen, globalt og historisk.

Dette inkluderer livsstil, etik, praksis og de deraf følgende konsekvenser af forskellige spirituelle og sekulære perspektiver. Især vil en mere nuanceret forståelse af de genelogier af ideer og praksisser, der har ført frem til aktuelle diskurser om natur og økologi, blive udforsket. Sideløbende med konventionel tankegang fortsætter nye spirituelle perspektiver med at dukke op, og mere etablerede religioner omdefinerer sig selv for at løse udfordringerne. Nogle gange dukker de nye perspektiver op som modstrømme til mainstream-tanker og nogle gange bliver de mainstream i sig selv.

Ved at forstå oprindelsen, historien og ændringen af ​​åndelige perspektiver på naturen, deres sammenfiltring med sekulære perspektiver og de fortsatte debatter om fortiden og fremtiden fra en række forskellige faglige baggrunde ønsker vi at bidrage med nyttig viden til brug i aktuelle debatter i samfundet som helhed. Klyngen vil afholde regelmæssige møder, seminarer, invitere gæsteforelæsere og udforske yderligere forsknings-projekt-muligheder.

Tovholder: Tim Rudbøg

Denne klynge bruger symbolisme i det offentlige rum som en linse til at udforske det omstridte skæringspunkt mellem identitet, erindring, stat og modstand i autoritære og postautoritære nationale sammenhænge. Vi ser på, hvordan staten fortælles, repræsenteres, produceres, anfægtes og udfordres gennem offentlig symbolik – fra monumenter til vægmalerier, plakater og protestrepertoirer. Vi trækker på en bred vifte af casestudier, der går på tværs af tidsmæssige, geografiske og disciplinære grænser: fra antikken til det moderne Mellemøsten, fra Balkan til Østasien.

Klyngen er organiseret omkring tre nøgletemaer: elitepolitik, overgangspolitik og modstand. Hvordan bruges anfægtelse af offentlig symbolik i konkurrencen mellem eliterne? Hvad afslører konstruktionen af symbolske fortællinger om elitens trusselsopfattelse, generationsskifte og strategier til opretholdelse af regimet, og hvordan ændrer disse sig over tid? Hvad kan offentlig symbolik fortælle os om den politiske økonomi i et givet nationalt miljø? Hvordan håndterer overgangsstater en omstridt fortid, når de konstruerer det offentlige rum? Hvordan udfordres statssanktioneret offentlig symbolik af modhegemoniske fortællinger?

Ved at udforske disse og beslægtede spørgsmål sigter klyngen mod at stimulere forskningsdialogen på tværs af forskellige undersøgelsesområder. Vi holder regelmæssige møder for at diskutere aktuel forskning og mulige områder for samarbejde indenfor komparative forskningsinitiativer. Nøglen til vores output er det komparative aspekt, der bygger bro mellem Kina, Mellemøsten, Balkan og antikken.

Tovholder: Fanar Haddad

Formålet med denne klynge er at undersøge implikationerne af en situation hvor “områderne” i “områdestudier” i stigende grad flyder over deres geografiske grænser: igennem globalisering, transnationalisme, migration, diasporaer, medier osv. Denne udvikling kræver en gentænkning af formålet med og værdien i områdestudier - og en kritisk tilgang til forskellige udgaver af “global humaniora”.

Hvad gør en opmærksomhed på regionale, transregionale eller globale processer ved vores arbejde med “området”? I hvilken udstrækning er vi villige til at “følge" et fænomen/kultur/emne ud i verden? Hvordan tilgår vi forskningsfelter, der overlapper med vores, fx migrationsstudier eller global historie? Hvilke metoder bruger vi til at studere et område, der “glider” i geografien? Hvilken rolle spiller sprogkundskaber i globaliseringens forhandlinger? Hvordan tilgår vi teorier på makro- og meso-niveau i vores mikro-niveau af forskning? Er det vores opgave, i arbejdet med forskellige områder eller sprog og kulturer, at reagere på opfordringer til at “globalisere” eller “afkolonisere” teori, metode, epistemologi og videnskaben selv?

Denne klynge skaber et rum hvori man kan tænke over disse spørgsmål - igennem lukkede fagfællefeedback-arrangementer såvel som igennem foredrag, seminarer og roundtables åbne for offentligheden.

Tovholder: Rasmus Christian Elling

Instituttet er et veritabelt skatkammer for tværvidenskabeligt arbejde med en forskellig række emner relateret til religion. Hvor uddannelsen i religionsvidenskab har sit fokus på religion som kerne, så beskæftiger forskere i andre af ToRS' forskningsmiljøer sig også med emnet religion med opmærksomhed rettet mod fx identifikationsmønstre, kulturarv eller politik.

Målet for for denne forskningsklynge er at skabe et åbent miljø for tværvidenskabelige samtaler og forskning i og omkring religion.

Tovholder: Andreas Bandak