Litteraturen og sanserne
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning
Standard
Litteraturen og sanserne. / Rösing, Lilian Munk.
Sansning – mellem mennesket og verden. red. / Morten Tinning Sørensen; Martin Blok Johansen. København : Akademisk Forlag, 2020. s. 109-122.Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Litteraturen og sanserne
AU - Rösing, Lilian Munk
PY - 2020
Y1 - 2020
N2 - Man kan med en vis ret hævde, at litterært sprog er sprog, der i særlig grad appellerer til sanserne. Helt elementært er den litterære tekst noget, læseren både hører og ser, om end i sin egen indre radio eller biograf: Hun hører det læste som en stemme, hun ser de billeder for sig, som det læste fremmaner. Der findes læsere, der i særlig grad ser tekstens billeder for sig, og der findes dem, der i særlig grad hører teksten for sig, dvæler ved ordenes klang og rytme, måske ligefrem tager dem i munden, læser dem højt, for at smage på dem. Men både billederne, lyden og smagen er en del af læseoplevelsen og forbundet med æstetisk nydelse, idet vi må ihukomme, at ”æstetisk” etymologisk betyder det, der har med sanserne at gøre. Litteraturens fremtrædende sanselige dimension ligger både i de sanseindtryk, som den fremstiller, og den måde, hvorpå den lader os sanse selve sproget som materie. Jeg vil i denne artikel starte med at sige noget om at sanse sproget som materie og hernæst vende mig mod de sanseindtryk, som teksten fremstiller, og som læseren forestiller sig. Disse sanseindtryk har måske overvejende karakter af billeder – man ser noget for sig – men også lyde, lugte, temperaturer, berøringer osv. kan være en vigtig del af tekstens fremstillede/forestillede univers.
AB - Man kan med en vis ret hævde, at litterært sprog er sprog, der i særlig grad appellerer til sanserne. Helt elementært er den litterære tekst noget, læseren både hører og ser, om end i sin egen indre radio eller biograf: Hun hører det læste som en stemme, hun ser de billeder for sig, som det læste fremmaner. Der findes læsere, der i særlig grad ser tekstens billeder for sig, og der findes dem, der i særlig grad hører teksten for sig, dvæler ved ordenes klang og rytme, måske ligefrem tager dem i munden, læser dem højt, for at smage på dem. Men både billederne, lyden og smagen er en del af læseoplevelsen og forbundet med æstetisk nydelse, idet vi må ihukomme, at ”æstetisk” etymologisk betyder det, der har med sanserne at gøre. Litteraturens fremtrædende sanselige dimension ligger både i de sanseindtryk, som den fremstiller, og den måde, hvorpå den lader os sanse selve sproget som materie. Jeg vil i denne artikel starte med at sige noget om at sanse sproget som materie og hernæst vende mig mod de sanseindtryk, som teksten fremstiller, og som læseren forestiller sig. Disse sanseindtryk har måske overvejende karakter af billeder – man ser noget for sig – men også lyde, lugte, temperaturer, berøringer osv. kan være en vigtig del af tekstens fremstillede/forestillede univers.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - æstetik
KW - sanser
KW - litteraturanalyse
KW - herta müller
KW - joseph brodsky
KW - gustave flaubert
KW - madame bovary
KW - Georges Didi-Huberman
KW - repræsentation
KW - inkarnation
KW - Starobinski, Jean
KW - signifiantens materialitet
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788750053934
SP - 109
EP - 122
BT - Sansning – mellem mennesket og verden
A2 - Tinning Sørensen, Morten
A2 - Blok Johansen, Martin
PB - Akademisk Forlag
CY - København
ER -
ID: 255986714