Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling
Projektet Gemte Skatte er et assyriologisk forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Nationalmuseet, som over tre år vil gøre Nationalmuseets omfangsrige samling af kileskrifttekster tilgængelig for både specialister og den brede offentlighed.
Hvad er kileskrift
I Irak og Syrien har man fundet nogle af verdens ældste skriftlige kilder, der er skrevet på for længst uddøde sprog som sumerisk og babylonsk. Ved at præge skrifttegn, såkaldt kileskrift, på tavler af ler kunne man fastholde og videregive oplysninger af alle slags. Skriftens opfindelse gjorde det muligt at udvikle komplekse bysamfund, hvis administrative strukturer og styrende institutioner let kan genfindes i nutiden. Skriften blev brugt til alt fra at føre regnskab til at skrive episke heltekvad, som eksempelvis den berømte fortælling om helten Gilgamesh og den i Bibelen genanvendte babylonske beretning om syndfloden. De videnskabelige undersøgelser af disse tidlige samfund tog for alvor fart i 1800-tallet, hvor tydningen af kileskriften fandt sted, og de første arkæologiske udgravninger blev indledt. Danske interesser i Den nære Orients oldtid går tilbage til Carsten Niebuhrs arabiske ekspedition (1761-67). Niebuhr kopierede blandt meget andet kileskriftindskrifter fra Persepolis, oldtidens persiske hovedstad, og hans afskrifter bidrog væsentligt til dechifreringen af kileskriften i midten af det 19. århundrede.
I dag gemmer der sig på Nationalmuseet den største danske samling af kileskrifttavler. Den er opbygget gennem de sidste 200 år og viser Danmarks aktive rolle i udforskningen af Mellemøstens kulturarv. Flere af teksterne i samlingen er enestående iblandt de tusindvis af tekster specialisterne samlet har til rådighed. Nationalmuseets kileskrifttavler udgør derfor en meget varieret samling af tekster, hvoraf nogle er mere end 4.500 år gamle. Indholdet af teksterne inkluderer både hverdagsøkonomiske dokumenter (f.eks. ølregninger) og private breve, samt tekster med religiøst, litterært eller magisk/medicinsk indhold.
Projektet Gemte Skatte vil over tre år undersøge de individuelle manuskripter og udgive et samlet, grundigt katalog over samlingen for at gøre originalkilderne tilgængelige for forskere internationalt. Enkelte, hidtil upublicerede tekstgrupper vil blive undersøgt, analyseret og udgivet af enkelte projektmedlemmer. Projektet omfatter en komplet undersøgelse, katalogisering og digitalisering af alle Nationalmuseets kileskrifttavler samt objekter med kileskrift (eksempelvis relieffer).
Nationalmuseets kileskriftsamling indeholder to vigtige grupper af tekster som stammer fra udgravninger af den nordirakiske oldtidsbyhøj Tell Shemshara og den syriske oldtidsby Hama. Begge steder blev udgravet af danske ekspeditioner: Hama fra 1931-1938 under ledelse af Harald Ingholt og Tell Shemshara i 1957 under ledelse af Harald Ingholt og Jørgen Læssøe. Ud af det samlede antal udgravede tekster og objekter med kileskrift har man i dag på Nationalmuseet omkring 80 manuskripter fra Tell Shemshara og 9 manuskripter fra Hama. Teksterne fra Tell Shemshara består hovedsageligt af en række breve, der beskriver en politisk og diplomatisk korrespondance mellem en lokal leder ved navn Kuwari med en amoritisk-assyrisk konge ved navn Shamshi-Adad fra ca. 1800 f.Kr. samt en række administrative dokumenter. Brevene beskriver, hvordan Shamshi-Adad skabte et af de største riger i det tidlige andet årtusinde f.Kr. og giver en indsigt i begivenheder, vi ellers intet kender til. Manuskripterne fra Hama stammer fra omkring 1.000-720 f.Kr., og de indeholder breve samt magiske eller medicinske tekster. Selv om der kun blev fundet få tekster, er indholdet vigtigt da det bevidner om lærde teksttraditioner fra en region man har meget få lærde tekster fra i denne periode.
Projektet understøtter dansk assyriologi internationalt og nationalt. Assyriologi er et fag, som har en lang og betydningsfuld forskningstradition i Danmark og altid har markeret sig stærkt internationalt. Ydermere bidrager samarbejdet til Nationalmuseets strategi om at sikre og mangfoldiggøre kulturarven på̊ internationalt niveau, og projektet er med til at stille skarpt på̊ vigtigheden af at værne om kulturarven, til at bidrage med en positiv vinkel på̊ regionens bidrag til verdenskulturen, og til at vise, hvordan Danmark har spillet og fortsat spiller en aktiv rolle i bevaringen og formidlingen af den.
Digitaliseringen af Nationalmuseets kileskriftsamling
Kontakt: Troels Pank Arbøll
En vigtig mål for projektet er samlingens digitalisering, så den kan tilføjes til det internationale projekt: Cuneiform Digital Library Initiative (CDLI), som er styret på University of California at Los Angeles (UCLA), University of Oxford og Max Planck Institute for the History of Science in Berlin. CDLI har gennem mere end 20 år opbygget en open-access database med alle kendte kileskrifttavler verden rundt. Nogle af verdens berømte museer har bidraget til CDLIs database, bl.a. British Museum, Musée du Louvre og Vorderasiatisches Museum zu Berlin. I dag er der mere end 320.000 kileskrifttavler og andre objekter på CDLIs database.
Lærde kileskrifttekster fra den syriske oldtidsby Hama
Kontakt: Troels Pank Arbøll
Udgivelse af en bemærkelsesværdig gruppe af hidtil upublicerede kileskrifttekster. Byen Hama, som bl.a. er kendt fra Biblen, blev udgravet af en dansk ekspedition i årene 1931-38, og fundene gemmer sig i dag primært på Nationalmuseet i København. Undersøgelserne har blandt givet et unikt indblik i byens rolle under det nyassyriske imperium (ca. 900-612 f.Kr.). Blandt de mest interessante skriftlige fund er 17 kileskrifttavler, der bl.a. tæller breve, medicinske recepter og magiske besværgelser. Disse manuskripter er unikke for både deres samtid og regionen, da der kun er fundet få kileskriftmanuskripter med lignende indhold fra denne periode i Syrien.
Økonomien omkring uldindustrien i Eanna-templet i Uruk
Kontakt: Rasmus Aarslev
Ph.d.-projekt, som undersøger de socioøkonomiske strukturer i den nybabylonske periode (ca. 610-539 f.Kr.). Projektet tager udgangspunkt i primærkilder fra templet Eanna i oldtidsbyen Uruk, som i denne periode var den største økonomiske spiller i den sydlige del af Mesopotamien, til at belyse sammenhængen mellem statspolitik og lokaløkonomi. I 1956 blev en gruppe af disse primærkilder doneret til Nationalmuseet i København af det Irakiske Museum i Baghdad. I samarbejde med Nationalmuseet vil projektet for første gang, siden teksterne blev udgravet, oversætte og analysere indholdet af denne gruppe kileskrifttavler og placere dem i en bredere økonomisk sammenhæng.
Samarbejdspartner
Jacob Dahl, professor i assyriologi, Oxford Universitet
Projektmedlemmer
Interne
Navn | Titel | Telefon |
---|
Kontakt
PI: Lektor Nicole Brisch
Københavns Universitet
Co-PI: Museumsinspektør, seniorforsker Anne Haslund Hansen
Nationalmuseet
Eksterne
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Hansen, Anne Haslund | Museumsinspektør, seniorforsker | +45 41 20 61 05 | |
Koch, Ulla | Ph.d., censorformand for assyrologi |