Selma Bukovica Gundersen

Selma Bukovica Gundersen

Ph.d. stipendiat

Ph.d. projekt: Kulturel erindring og det segregerede uddannelsessystem i Bosnien-Hercegovina

Afslutningen på krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) gav ikke grobund for konstruktionen af én national fortælling, der kunne forklare, hvordan folk der havde levet fredeligt sammen på tværs af etnicitet og religion, endte med at slå hinanden ihjel i en krig hvor netop religion og etnisk tilhørsforhold definerede fjenden.

Mit projekt behandler et af de afgørende spørgsmål, der vedrører forsonings- og reintegrationsprocesser efter en voldelig konflikt: Hvordan erindringer om krigen 1992-1995 konstrueres, institutionaliseres og formidles til nye generationer. Dertil hvordan skoleinstitutionen, hvori børn udsættes for dens socialiserende og disciplinerende praksisser, påvirker børnenes kollektive erindringer og forbereder dem til at blive samfundsmedlemmer.

I spændingsfeltet mellem de idealer, der præsenteres i uddannelsespolitiske dokumenter og hverdagspraksisser i skolerne i Bosnien-Hercegovina, undersøger projektet, hvordan skolernes ”åbne og skjulte curriculum” påvirker elevernes holdninger til krigen, deres tilhørsforhold og identitet.

Projektet bygger på et omfattende empirisk materiale – ndsamlet i byerne Banja Luka, Sarajevo og Mostar under mit feltarbejde i Bosnien-Hercegovina – herunder uddannelsesstyringsdokumenter, observationer af undervisning, interviews med lærere og andre aktører inden for uddannelsesområdet samt elevernes egne fortællinger om krigen og deres tilhørsforhold. 

Studiet viser, hvordan historielærerne og eleverne navigerer i den komplekse erindringsarena – mellem modsatrettede forventninger fra de internationale, etnopolitiske og religiøse aktører. Med brug af begrebet umulighedsdiskurs udfordres ekskluderende strategier, politikker og praksisser, der siden afslutningen af krigen er blevet mere og mere accepterede og normaliserede, ikke kun af de lokale regeringer og befolkninger, men også af det internationale samfund. Studiet argumenter for, at den voldelige konflikt i 1990’erne er blevet forvandlet til en diskursiv krig, hvor etnonationale repræsentanter for bosniakker, serbere og kroater nu med ikkevoldelige redskaber kæmper om monopolet på at fortolke fortiden for dermed at kunne opretholde konflikten, deres adskillelsespolitik og magtpositioner.

 

ID: 32661142