Det centrale emne for denne afhandling er at etablere en nærmere forståelse af, hvorfor unge muslimer i det nordlige Ghana øger deres interesse og engagement i Islam, samtidig med at de ytrer ønske om at blive tættere forbundet til en moderne livsstil. Studiet koncentrerer sig om en bred gruppe af unge studerende, og omfatter både muslimer, som er i gang med en verdslig uddannelse, og muslimer, som er dybt engagerede i studiet af religiøse tekster og udøvelsen af islamiske ritualer. Min antagelse er, at disse unge gennem deres mestering af talehandlinger relateret til moral bliver i stand til at bevæge sig socialt opad. Idet studiet i hovedsagen bygger på Pierre Bourdieu's sociale teori, søger det at indkredse de strukturelle kræfter, som har haft indflydelse på den politiske, økonomiske og religiøse udvikling af det lokale islamiske miljø i Tamale, som er den regionale hovedstad i den nordlige region i Ghana.

Studiet bygger på empiri indsamlet via unge engagerede muslimers livshistorier. Det søger at relatere disse narrativer til den diskurs om moral, som er dominerende blandt de lokale religiøse ledere. Studiet fastslår, at eftersom det lokale islamiske felt er kommet under øget indflydelse af en type islam, som kan forbindes til Wahhabiya Islam og det Muslimske Broderskab, så har denne diskurs om moral fået øget opmærksomhed.

Studiet fastslår, at unge engagerede muslimer i Nordghana forbinder islam med at være civiliseret, og at de ved at øge deres religiøse tilknytning også øger deres muligheder for at blive omfattet af en moderniseringsproces: Fordi denne diskurs understreger de religiøse teksters autoritet, og fordi denne tilgang til tekst har lagt vægt på at uddannelse af enhver art må ses som moralsk prisværdigt, så har den legitimeret at unge muslimer kan engagere sig i religiøse, så vel som i verdslige studier. Konsekvensen af denne uddannelsesmæssige udvikling er, at de unge nu danner religiøse fællesskaber på tværs af dogmatiske uenigheder, og ved at deltage i disse moralske fællesskaber øger de deres selvrespekt og deres praktiske egenskaber. Herved bliver de i stand til at tage mere kvalitativt del i udviklingen af det civile samfund.