Kreaturhold og i særdeleshed hold af får og geder udgjorde en af hovedsøjlerne i den babylonske økonomi i det første årtusinde f.v.t. Templer stod for at frembringe offergaver til guderne. Eanna-templet i Uruk i det sydlige Irak var et af de mest betydningsfulde og største templer i Babylonien; det var dedikeret til tilbedelsen af Uruks skytsgud, Ishtar. Vædderlam var det vigtigste dyr, der blev ofret i Eanna. Templet producerede et stort antal dokumenter i forbindelse med administrationen af disse offergaver, som refereres til som “kreaturdossieret” i den moderne videnskab. Dette dossier daterer til den nybabylonske og tidlige achæmenidiske periode (654-520 BCE) og udgør mere end 1.000 dokumenter.
Denne afhandlings hovedformål er at præsentere en omfattende og detaljeret revurdering af dokumentationen, organiseringen og økonomien i forbindelse med får- og gedehold i Eanna-templet. Dette inkluderer også en analyse af diakroniske forandringer i administrationen og organiseringen af får- og gedehold, hvilket kun var muligt efter udførelsen af et prosopografisk studie af de ansvarsområder som de individuelle aktører i denne sektor havde.
Afhandlingens resultater viser, at en række administrative og organisatoriske forandringer blev introduceret i løbet af Nebukadnesar II’s regeringstid (605-562 BCE). Disse forandringer havde til formål at strømline kreaturhold og forøge administrativ centralisering. Derudover påviser afhandlingen, at kreatursektoren voksede eksponentielt, hviket som følge deraf ledte til ansættelsen af mere administrativt og hyrdemæssigt personale samt forøgede antallet af ofringer i templet. Denne vækst havde også den utilsigtede konsekvens, at et voksende antal hyrdemænd kom til at stå i gæld til templet. Nyfortolkningen af et administrativt nøglebegreb (rēḫu “ubetalt resterende”) antyder, at kreaturrelateret gæld var så omfattende et problem i slutningen af Nabonids regeringsperiode (ca. 539 BCE), at paladset var nødsaget til at gribe ind i Eannas måde at forvalte dets kreaturer. Indsatsen for at inddrive denne voksende gæld intensiverede i løbet den tidligere achæmenidiske periode (538-520 BCE), eksemplificeret ved den direkte indblanding af den persiske satrap Gobryas og den berygtede “inkassator” Gimillus karriere.