Danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien har siden 00’erne sat deres præg på den danske samtidskunstscene. De er uddannede på landets kunstakademier og flere af dem er repræsenteret i danske kunstmuseers samlinger med værker, der omhandler emner som krig og migration. Dog er der endnu ikke lavet en indgående analyse af deres praksis, hvor både kunstnernes diasporiske position mellem den danske og jugoslaviske kultur såvel som deres værkers eskaffenhed er i fokus.
Denne afhandling er en undersøgelse af de transkulturelle forbindelser, som danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien udtrykker i deres værker. Kunstnernes diasporiske position og deres fælles jugoslaviske kulturarv indgår som vigtige elementer i afhandlingens analyser, der grund-læggende forsøger at besvare følgende to spørgsmål: Hvad karakteriserer disse kunstneriske praksisser? og Hvordan vil man kunne kontekstualisere disse værker på en måde, der både tilgo-deser den kultur, kunstnerne kommer fra og den, de nu er en del af?
Afhandlingen er struktureret i fire dele. Fokus for afhandlingens første og anden del er henholds-vis de teoretiske begreber (diaspora, det transkulturelle og erindring) og de kulturhistoriske kon-tekster, som kunstnerne indskrives i (den jugoslaviske baggrund og migrationshistorien i Dan-mark). Afhandlingens tredje og fjerde del fokuserer på værk- og udstillingsanalyser med ud-gangspunkt i udstillingen Forbindelser, som blev vist på SMK og udgør ph.d.-projektets prakti-ske del.
Det er et af afhandlingens hovedargumenter, at værker af danske kunstnere fra det tidligere Jugo-slavien er med til at belyse vigtige transkulturelle forbindelser, der dannes mellem forskellige tider, steder og kulturer, som er blevet adskilt på grund af krig og migration.