Tidligere satsninger

Denne klynge undersøger forholdet mellem kropslige erfaringer og individuelle etiske udsyn. De underliggende spørgsmål som klyngen stiller er hovedsageligt a) hvordan påvirker særlige kropslige erfaringer og individuelle etiske orienteringer hinanden? b) hvilke konkrete processer er på spil i denne vekselvirking? c) hvilken rolle spiller sanserne deri? og d) hvad er forholdet mellem en sådan ”somato-etik” og bredere kollektive moralske mønstre?

Klyngen er tænkt som et åbent forum hvor interesserede forskere i fællesskab kan tænke gennem forskning der ligger uden for deres egen specialisering for derved at stimulere nye ideer. Vores mål er at identificere felter hvor tilsyneladende skarpt afgrænsede forskningsprojekter på ToRS kan befrugte hinanden, ikke alene for at skærpe vores forståelse af enkeltstående casestudier og de generelle processer der former etiske udsyn, men også for at skabe en teoretisk produktiv synergi mellem instituttets forskellige forskningsfelter.

Tovholder: Beata Świtek

Periode: Januar 2021 – December 2022.

Denne klynge udforsker digitalisering både som forskningsobjekt og som metode. Vi undersøger brugen af digitale metoder i vores egen forskning samt implikationerne af den forøgede digitale mediering af vores sociale og kulturelle verden. Den primære hensigt er at skabe et forum, hvor ToRS-forskere med en interesse for digitalisering kan indgå i dialog med henblik på styrkelse af samarbejde og kapacitetsopbygning.

Vi forventer en række positive resultater, heriblandt et forøget antal publikationer, der inddrager digitale metoder, samt et forøget fokus på digitale metoder og digitaliseringens effekter i undervisningen. Det er klyngens mål at udvikle forslag til, hvordan digitalisering og programmering kan integreres stærkere i forskning og undervisning til brug for ToRS’ ledelse, ToRS’ komiteer og kolleger på ToRS.

Tovholder: Bo Ærenlund Sørensen.

Periode: januar 2021 – december 2022.

Denne klynge af forskere på tværs af ToRS er oprettet for at udforske og yderligere kvalificere de mange måder, vi analyserer og bruger skønlitteratur på i sprogbaserede områdestudier. Med området og sproget som definerende er områdestudier per definition interdisciplinære og kan i princippet rumme alle disciplinære tilgange. Dog vil dels historiske, dels kultur- og samfundsanalytiske tilgange oplagt dominere, herunder når vi inddrager æstetiske produkter, så som skønlitteratur.

Men hvordan tager vi da hensyn til de formmæssige, filosofiske og på forskellig vis ikke-tidsbundne aspekter af skønlitteraturen, herunder litteraturens sprog som ikke kun det studerede fremmedsprog men sprogkunst? Det er klyngens ambition dels at sætte fokus på netop disse aspekter i en områdestudie-sammenhæng, dels på objektiv vis at eksplicitere hele spektret af tilgange til et områdes og/eller et sprogs skønlitteratur.

Tovholdere: Tine Roesen og Anita Pluwak.

Periode: januar 2019 - august 2021.

Formålet med denne åbne klynge er at bringe forskere, studerende og eksterne partnere sammen i en fælles udforskning af de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle dynamikker, som er knyttet til ressourcer.  Dette fokus retter det analytiske fokus på materialitet, energi, serviceydelser, menneskelige ressourcer, viden eller andre materielle eller ikke materielle aktiver, der bliver transformeret på kreative måder for at generere værdi. I denne proces vil ressourcer blive brugt, konsumeret, hamstret, omdannet, gjort sjældne eller helt blive opbrugt, og alle disse konsekvenser vil have konsekvenser for samfund på lokal, regional såvel som global skala.

Det er vores intention at undersøge, hvordan spørgsmål og konflikter relateret til ressourcer og vidensregimer, udvikling, risiko og sikkerhed etc. har relationer til specifikke betydnings- og forestillingshorisonter, samt hvilke former for socialiteter, følelser, ideologier, politikker, moralske økonomier, stedskabelser, udnyttelsesstrategier og entreprenørskab, som det giver anledning til.  

Tovholder: Frank Sejersen.

Periode: januar 2019 - august 2021.

Klyngen beskæftiger sig med alle aspekter af mad, såsom mad og identitet, oldtidens og nutidens spisevaner samt spisefællesskaber. Det indbefatter religiøse, materielle, sociale, politiske og økonomiske aspekter. Den hidtidige forskning på ToRS har for det meste fokuseret på arkæologiske og tekstbaserede studier, men det er klyngens mål yderligere at inkludere historiske, sociologiske og biologiske perspektiver på mad og måltider i oldtiden såvel som i nutiden.

Humaniora bør yde et større bidrag til studiet af madvarer og måltider, både i fortid og nutid, fordi megen forskning har fundet sted i det naturvidenskabelige domæne med et snævert fokus på sundhed og ernæring. De humanistiske videnskaber kan komplettere billedet ved at belyse hvordan valget af både fødeemner og tilberedelsesformer er påvirket af meget forskellige kulturelt betingede normer. ToRS’ forskere er her i stand til at tilbyde et meget bredt regionalt og diakront perspektiv på fødevarer og måltider.

Temaer, der vil blive behandlet, er: 

• ”smag” og hvordan den ændrer sig over tid
• brød og øl som de tidligste og mest basale fødevarer
• hvordan fødevarer udbredes over kloden 
• madens rolle i konstruktionen af identitet og social position.

Tovholdere: Susanne Kerner og Morten Warmind.

Periode: august 2019 til januar 2022.